Pernille Krogh – Sådan arbejder vi med værkstedfag

Er en tekst som handler om hvordan en skole og dens lærere arbejder med faget Håndværk og design tværfagligt med billedkunst. Det er en tekst som inspirerede mig en del, da de udføre nogle ting, som jeg ikke selv havde tænkt var muligt. De ting der står mig klarest er måden de ønskede at inspirere deres elever på gennem udsmykning af lokalet og herunder deres samarbejde for at få det til at lykkedes samt et samarbejde med folk udenfor skolen i form af deres udstilling og måden eleverne skulle bruge deres teams på. Umiddelbart virker det meget ambitiøst og tidskrævende, men samtidig utroligt fascinerende at man på en skole på to årgange blandt forskellige lærer formår at udarbejde en metode der gør at de underviser i det samme og i det samme faglokale, som ændre udtryk alt efter emne. Andre steder kunne der stilles spørgsmål om denne metode overhovedet kunne lade sig gøre eller om der er for mange lærer og for lidt tid til at sætte sig sammen og blive enige om en rød tråd. Tæt samarbejde kunne også øge inklusionen i dette "løse" fag, så måske de har fat i noget. Noget andet er, at det kan være svært at pynte et lokale op, hvis man ikke kørte ens forløb på årgangene, da lokalet vil fremstå rodet i stedet for inspirerende. I sådanne tilfælde skal der nok overvejes om der skal pyntes op, eller måske hvilke dele af lokalet der skal pyntes op. Kan eleverne få et helhedsindtryk af lokalet, emnets omfang, emnets indhold og blive inspireret i samme grad som før, når lokalet ikke er pyntet op? Man kunne selvfølgelig variere måden man pynter op til et emne på ved at bruge forskellige inspirerende materialer. Eleverne lærer således også at inspiration kommer et utalligt antal steder fra. 

Det er fedt at se, at lærerne brænder for faget, at der er en mening med fremstillingen af produktet, da det skal udstilles i en rigtig udstilling, hvor folk forskellige steder fra byen kan komme og se den. Jeg tænker at denne entusiasme kun kan smitte positivt af på eleverne, da deres seriøsitet omkring deres arbejde fastholdes pga. Målet med udstillingen og hvad der ellers kommer i denne forbindelse som ex. Stolthed, ejerskab osv. En ulempe kan måske være at der kan kommer et større fokus på produktet end på designprocessen. Med dette i mente, kan man indtænke mere fokus og arbejde med designprocessen, eller netop udstille denne, så man som besøgende kan se faserne fra start til slut.

Det er også en god måde de har valgt at eleverne skal udnytte deres forskellige ressourcer på, ved at have en base i et fast team. De kan således hjælpe og støtte hinanden eller hente inspiration eller sparring. Det er en god måde at udnytte de forskellige ressourcer på i klassen, da vi i praktikkenopdagede at det kunne være hektisk som lærer at nå rundt til alle. Faktisk viste det sig at være nemmere at de støttede hinanden i deres fremstilling, da det ikke kun gav os mere luft, gav eleverne mere ro men også gav dem mulighed for at snakke fagligt sammen om produktet, designet, materialerne og fremgangsmåden. Der kommer dermed et sprogligt aspekt med blandt jævnaldrende.

Noter til teksten:

·      Positiv over for alle forslag i en brainstorme.

·      Dekorerer lokalet så det inspirerer og klædes på til forløbet

·      Gine konkurrence

·      Nyt emne à optakt à oplevelse der taler til så mange sanser som muligt.

·      Musik, billeder, smag, duft, bevægelse og vanvid til hjernen.

·      Optakt: 45-120 min.

·      Forløb 6-8 uger.

·      Rammer virker befordrende på kreativiteten.

·      Medejerskab er vigtigt

·      Udstilling – tager elevernes arbejde alvorligt.

·      Aktive kulturborgere ved at give dem en aktiv rolle i byens udstillingsrum.

·      Fordybelsestid: 5 min. Fokus på den opgave der er stillet.

·      1 fordybelsestid pr. time/lektion.

·      Teams på 6 elever: 3 drenge og 3 piger

·      Faste pladser også i værkstedsfagene – flyt ikke plads

·      Hjælp at hente i sit team.

·      Kreative opgaver løses individuelt og praktiske opgaver løses sammen.

·      Oprydning: 1 minut i teamet til at tale sammen om hvem der tager sig af de forskellige opgaver.

·      Ingen starter oprydningen før der er givet signal.

·      Klokken ringer = ingen snakker og kommunikerer med øjnene eller fagter.

·      Afslutning: evaluering af dagens arbejde – rundkreds på gulvet. Det bedste team bliver rost og får lov at gå først.

·      Snakker med et team som gentagende gange ikke formår at løse oprydningsopgaven.

·      Egen indsats evaluering: 3 gange årligt à okt., jan. Og jun.
Arbejdsindsats, koncentration, præcision, samarbejdsevne.