Fokus på følgende litteratur for
undervisningen d. 1.10.15:
- Udeskolens didaktik, Karen Barfod
- Udeskoledidaktik og sløjd, Ove
Eskildsen
- Kjeld Fredens. ”når tingene taler
til os”.
Dagsorden
- Fælde træ – birketræ
- Arbejde i frisk træ (kniv og
skammel)
- Fantasi, kreativitet og innovation
- Udeskole:
- Hvad skal der til for at lave et godt og meningsfyldt udeskoleforløb?
- Hvilke retningslinjer og kriterier er der for et udeskoleforløb?
Fantasi, kreativitet og innovation
Fantasi
- Fantasi er kreativitetens kilde
- Evnen til at forestille sig noget
- En særlig evne i den menneskelige intelligens
- Frigør os fra omverden
- Kommer af billedlige, fantasifulde og imaginære udgaver af erfaringer
Kreativitet
- Kreativitet er at gøre noget
- Omfatter mere end fantasi
- Kreativitet indenfor forskellige områder
- Anvendt fantasi på en nyskabende måde
Innovation
- Når nye ideer udføres i praksis
- Foregår i samspil
- Skaber vækst og udvikling
---------------------
Udeskole
De 9
kriterier for det gode udeskoleforløb:
De 9 kriterier omhandler punkter der skal til
for at gøre udeskoleforløbet givende for eleverne. De præsenterer os for udeskolekonceptet,
arbejdsmetoder, samværsformer og andre didaktiske forhold som karakteriserer
udeskoleundervisningen samt samspillet mellem undervisning i uderummet og
klasseværelset (inde-ude-inde) (Bendix, Udeskole s. 10-11 & 22):
- Færdigheds- og vidensmål for faget
skal være synligt.
- Arbejdet ude og arbejdet inde skal
spille sammen
- Eleverne skal arbejde sammen.
- Arbejde med konkrete og relevante
undervisningssituationer med synlige mål.
- Undervisningen skal være
opgaveorienteret og knyttet til praksis.
- Børnenes arbejde og erkendelse
skal drage fordel af uderummet.
- Forløbet skal involvere
sanseoplevelser.
- Forløbet skal evalueres, afrundes,
perspektiveres og reflekteres over, således at oplevelse og handling bliver til
forståelse hos eleverne.
- Læreren skal kunne sidde på sine
hænder. Frigørelse
af læreren, således at forløbet kan gennemføres uden lærerens ekspertise
(Bendix, Udeskole s. 12).
Der skal
være en konkret mening med at trække undervisningen udenfor (Bendix, Udeskole,
s. 24)
– uderummet skal altså bruges, således at eleverne gør sig nogle kropslige
erfaringer.
Litteratur: Malene Bendix, skoven i skolen og
Karen Barfod, VIA University College, 2012, Udeskole – viden i virkeligheden,
1. Udgave, 3. Oplag
----------------------------
”Når tingene taler til os” af Kjeld Fredens
Noter til teksten:
- Udeskole
- Forskel på udeaktiviteter og
udeskole
- Udeskole: samspil mellem ude- og
indeaktiviteter (anden skole end den oprindelige).
- Udtalelser om udeskole:
- Man lærer mere om naturen, i naturen.
- Man lærer hurtige/nemmer/bedre når man arbejder konkret med det.
- Husker bedre ved at knytte ens erfaringer med konkrete aktiviteter.
- Mulighed for aktiviteter (store som små).
- Naturfaglig dannelse.
- Mulighedsrum.
- Udebørn er sundere børn.
- Man lærer på en anden måde.
- Vores adfærd tager form af
situationen vi befinder os i (økologisk psykologi).
- Vi er aldrig neutrale overfor det
rum, vi befinder os i.
- Rummet påvirker vort velbefindende.
Rummet taler til os på 3 måder:
- Oplevelse
- Handling
- Forståelse
Fore forskellige rum:
- Det fysiske
- Det personlige
- Det sociale
- Det mentale
Fysisk rum:
beskytter, afgrænser, skaber vores identitet, udfordre. Giver trivsel, velvære,
samspilsmuligheder. Rummets æstetik hjælper os til at opleve inspiration,
identitet, kultur og værdier. (rummet får derfor en personlig betydning).
Personlige rum:
Emotionel. Vi bliver nærværende i følelsesmomentet og gør rummet personligt.
Kan tiltrække eller skubbe en væk.
Sociale rum: Rummet
der opstår mellem mennesker – både nærvær og afstand. Deltagelse i sociale grupper, knytte sig til
andre, holde på sit, forsvare sin ret og håndtering af konflikter og egne
følelser. Udvidelse af læringsrum ved samarbejde.
Mentalt rum:
mentale processer som opstår i læringsrummet (tanker, udførte handlinger,
lagring af viden osv.). Indre billeder.
Uderummet:
- Rummene er uafhængige af hinanden
og kan derfor påvirke hinanden.
- Inde: teksten før konteksten
- Ude: konteksten før teksten.
- Uderum kalder mest på oplevelse og
handling
- Inde kalder mest på forståelsen.
Hukommelse
- Læring er en forudsigelig og
personlig proces
- Tre former for hukommelse:
- Personlig – episodisk hukommelse (personlig viden er knyttet til tid og sted
– stemning og følelser i situationen).
- Semantisk hukommelse (generelle kundskaber – uafhængig af konteksten)
- Handlingshukommelse (proceduralhukommelse - praksis sans (motoriske
færdigheder + gestik og mimik samt sociale handlinger)
- 2 processer: eksplicit (bevidst)
og implicit (ubevidst)
- Tænkning er afhængigt af den
verden, vi tænker i.
- Perception = oplevelse
- Personlig viden kan generaliseres
til semantisk viden (efter gentagelser). Hukommelsen er dermed et lager af viden OG en
hypotese om virkeligheden og øget bevidsthed om værdier.
- Dynamisk hukommelse – revidering
af eksisterende viden, tilføje og fjerne viden.
- Læring gennem oplevelse –
episodisk hukommelse
- Læring gennem handling –
handlingshukommelse
- Læring gennem forståelse –
semantisk hukommelse
- Oplevelse og handling særligt
aktive i uderummet.
- Forståelse er en bevidstgørelse af
det oplevede (eksplicit)(inderum)
Ting
tal til os
- Ting taler til os på 3 måder:
- som indhold i en sansning (oplevelse)
- som tegn på en erkendelse (forståelse)
- som redskab for et udtryk eller handling
- Kendskab, udnyttelse af viden og
brug i nye situationer forudsætter at alle tre læringsdimensioner sættes i
spil.
- Ting gør indtryk og vi udtrykker
os med dem.
- Processen er en helhed af
sansning, kognition og motorik.
- Erkendelse: registrering af tingen
med vores sanser, forestilling af hvad tingen er og hvad tingen kan bruges til.
Sundhed
- Evnen til oplevelse af sammenhænge
(OAS)
- - Forståelse
- - håndtering
- - mening
- Patogenetisk orientering: Analytisk
og reduktionistisk tænkning. Tænker i årsager og virkning
- Salutogenetiske orientering:
sundhedsorienteret. Økologisk. Klar sammenhæng mellem livstil, levevilkår og
sundhed.
- Fokus på ressourcer, oplevelses-
og handlekompetencer frem for risikofaktorer og stressorer.
-----------------
Arbejde i frisk træ
Billederne herunder viser resultatet af en snittet trækniv ud af et stykket kløvet brænde. En aktivitet jeg også har lavet med børn i SFO'en. Børnene sad i en rundkreds på hver deres stol, med et godt mellemrum mellem dem og snittede ind mod midten. Inden vi startede værkstedet "snit-en-kniv" snakkede vi kort om armbevægelser, måden man snitter på og hvordan man skal opføre sig når man arbejder med skarpt værktøj.
-----------------
I sammenhæng med vores forløb i Håndværk og design, kunne man med fordel tage på tur til Fiskebæk. Hvert år, ved jeg, at mine kollegaer benytter sig af dette tilbud. Forløbet er tilrettelagt til en 3-6 klasse, varer en 3-4 timer og kan foregå hele året. Naturskolen anbefaler at man inden forløbet har snakket om sikkerhed og omgang med farligt værktøj. De opfordre også til en snak inden om, hvad vi bruger træ til før i tiden og nu.
Med knive, save, økser og andet håndværktøj lærer eleverne hvordan man laver en smørkniv ud af et nyligt fældet træ. Først skaffer vi det nødvendige træ i skoven, og så går vi i gang med at bearbejde det træ vi selv har udvalgt i skoven. Det er en god håndgribelig måde at visualisere hvor træ til forarbejdning kommer fra og hvordan det videre forarbejdes. Processen er i korte træk at træet udvælges med fokus på ønskelige egenskaber, herefter fældes det og skæres i håndterbare stykker, som transporteres til naturskolen. Her skal stykkerne saves til med henblik på at få så reelle og knastfrie stykker som muligt. Stykkerne skal flækkes i tynde skiver som videreforarbejdes til lister af den ønskede størrelse. Herpå tegnes skabelon af den ønskede form og listen tilskæres før snitteprocessen begynder om det buldrende bål. Forløbet giver eleverne en sjælden mulighed for at arbejde i vådt træ i sløjdundervisningen.
--------------------
I forbindelse, på min søgen, på muligheder for folkeskolen, faldt jeg over nogle workshops. Det er ikke så lang tid siden at de afviklede workshops'ene. Thomas der står for en af workshops'ene, er faktisk en gammel kollega. Det kunne være interessant at medvirke næste gang. Ikke mindst pga. de mange fifs og inspirationskilder til kommende forløb for Håndværk og Design.