Kreativitet i børn liv – et ubetinget gode af Lene Tanggaard

Noter til teksten

• Hvad er kreativitet?
• Fælles bestræbelse på at finde måder, hvorpå kreativitet kan ses som en ressource for vækst og social forandring.
• ”Kreativitet skal på skoleskemaet” (Sørensen og Austring 2012)
• Kreativiteten er blevet noget alle snakker om.

1. Børns kreativitet

• Hvordan kan man hjælpe børn til at udtrykke sig kreativt i tidens færdiglavede kulturer?
• Mange forsker mere at institutioner er med til at ødelægge børns kreativitet.
• Andre mener at skoler sagtens kan fremme børns kreativitet, så længe læreren arbejder systematisk på samme måde med kreativiteten som didaktikken i et fag.
• Ifølge Cecilla Levin er børn kreative indtil de er 10 år gamle, da vi ødelægger den, ved at lære dem at svare korrekt på de voksenes spørgsmål.
• Glaveanu  romantisk opfattelse af børn kreativitet
  Børns kreative udtryk er 1 ud af 10 eller 100 trin på vej mod reel kreativitet.
• Skelner mellem en romantisk og en sociokulturel opfattelse:
  Romantisk: Sensitiv. Her og nu. Uspolerede fantasi og deres tænkning, der endnu ikke er præget af de mange regler.
  Sociokulturel: anerkender de nødvendige ingredienser i en kreativ proces, båret af en interesse i at undersøge, hvordan man kan hjælpe børn til at bruge fantasien og forestillingsevne pædagogisk set. Gerne i tilknytning til de fag barnet møder i skolen.
• Børn kreativitet kan opmuntres, trænes og forfines gennem leg og aktiviteter, der stimulerer til yderligere kreativitet.
• Børn er kreative når de aktivt og nysgerrigt udforsker deres omverden, gerne med brug af fantasi og forestillingsevne.
• Samfund, lærer, pædagoger, forældre, undervisere osv. Skal hjælpe med at forbedre denne kreativitet. 
• Man er ikke bare kreativ generelt, man er det på mange forskellige måder.
  ex. Dansktimen vs. på fodboldbanen.
• Fokus rykker sig fra et romantisk til et kulturpsykologisk perspektiv, hvilket er en af grundene til at kreativitet kommer på dagsordnen grundet ændringen i synet. 
• Kreativitet blev tidligere associeret med fantasi, idérigdom, forestillingsevne (naturgivne evner, der så at sige er uden for pædagogisk rækkevidde).
  Krativitet bliver den dag i dag i højere grad forstået som en art problemløsningsevne, der kan læres (eventuelt ved at sætte det på skoleskemaet) og ikke mindst som evnen til at agere kreativt i forskellige situationer.
• Det bliver tydeligt at pædagogikken spiller en rolle i bestræbelsen på at lære børn og unge at begå sig kreativt.

1.1 ændrede opfattelser af kreativitet

• Kreativitet findes inden for alle livsdomæner og er økonomisk værdifuld.
• Kreativitet gemmer sig i den individuelle bevidsthed, men tværtimod er observerbar og kollektiv. 

• Det pointeres samtidig, at kreativitet ikke kun vedrører de såkaldte kreative fag, men bør betragtes som en almen men- neskelig kompetence,
• Innovative lærere er en forudsætning for, at eleverne kan udvikle deres kreativitet 
• Børn der er i et trygt miljø, bliver mere kreative, De leger og udtrykker sig mere varieret og de lærer at bevæge sig på nye måder og at udtrykke følelser og oplevelser. Miljøet har en afgørende betydning for, om barnet får adgang til at udtrykke sig kreativt. Jo mere variation, der er i børns leg, desto mere kreativ er barnet. 
• Lege der foregår i alternative verdner eller med imaginære venner udvider kreativiteten.

2. Hvor står vi nu?

• I begge henseender fremstår kreativitet som et gode i børnenes liv.

2.1 Kreativitet som modkultur

• Lærernes lyst til at eksperimentere med UV. er mindsket pga. test og sammenligning af skoler.
• Lærerne eksperimentere dog mere (Flere trinmål/begrænsningspædagogik?)
• Uddannelsespolitikere og administratorer foretrækker at snakke om innovation.
• Innovation har også begrænsninger i en skolemæssig kontekst. 

Kreativitet og menneskesyn?

• Tidligere kreativitetsforskning var præget af et markant talent fokus.
  - identifikation af kreative talenter og hvordan man kunne støtte. 
• Even til at tænke og handle kreativt bliver i dag, internationalt betragtet, anskuet som et alment kompetencekrav. 
• Kreativiteten er blevet demokratiseret. Alle skal have lov til at opnå muligheden for at tænke og handle kreativt.
• Skal man som skole/lærer fejre og samtidig understøtte kompetencen og evnen til altid at vende op og ned på tingene, til at tænke radikalt anderledes?
• Der er brug for både at kunne tænke skævt, men der er også brug for at kunne handle på passende og værdifulde måder i relation til de krav, der er.
• Skal man skal være på en bestemt måde for at være kreativ? Det er modstridende i fht. 2. Generations-modellen. Det vil afhænge af konteksten, af opgaven, af hvad der allerede findes, og hvad der vil blive opfattet som kreativt. 
• Kreativitet er lige præcis ikke altid et gode for børn, især ikke hvis det fordrer, at alle skal være på en bestemt (kreativ) måde. 
• Kreativitet er altid godt for nogen, men ikke nødvendigvis for alle.
• Kreativitet har før været betrægtet til den kunstnerisk elite, hvor imod at den i højere grad er for alle.