Metalværksted

I dag legede vi med sølv og kobber. Vi lærte blandt andet at flette på to forskellige måder og fremstille en sølv ring. Herunder ses billederne af fremgangsmåderne:



Første fletteteknik

Man skal bruge 8 tråde for at flette denne type fletning.

Trådene er delt op i 4 til venstre side og 4 til højre.

Man fletter ved at tage den øverste tråd fra højre og trækken den i midten af 2. og 3. tråd til venstre
Det er vigtigt at denne tråd trækkes tilbage til sin oprindelige side og skal nu placeres som tråd nr. 4. Dette mønster fortsættes indtil man synes fletningen er lang nok.

Fletningen bliver nærmest 3-dimensional da den får formen som en firkant.

Enderne saves af for dernæst at kunne lave fletningen til et armbånd.

Enderne dyppes i limen og samlet i et smykke-"rør".

Anden fletteteknik

Svensk pileflet flettes rundt. Man kan eksempel bruge en strikke pind. Man skal bruge 5 tråde, som spredes ud som en stjerne.

Derefter kører mønsteret således:
Tråd A trækkes hen over to af de andre tråde. Den tråd som nu ligger til venstre for tråd A, kalder vi tråd B og trækkes hen over de næste to tråde. Den tråd som lægger til venstre for tråd B er den næste tråd der skal trækkes hen over to tråde ...

... ogsådan fortsætter man, indtil fletningen har fået den længde man ønsker. 

Da fletningen bliver hul, når stikkepinden trækkes ud, kan man bruge fletningen som vedhæng på en lædersnor.

Tredje fletteteknik

Den tredje fletteteknik er som sådan ikke en fletning. To kobbertråde blev snuret indtil materialet blev hærdet. Denne nye tråd snurres engang til, således at produktet bliver en dobbel-snoning.


Sølv ring

Først blev der taget mål. Ringmålet er 53 og diameteren på tråden er 2,5 mm.  Derfor skal der lægges 5 millimeter til tallet 53 (2 x diameteren på tråden) - altså skal metalstykket til at fremstille ringen være 58 mm lang.

Hvis man ønsker ringen skal være flad, kan man kører den igennem pressemaskinen. Man skal dog vide at metallet på denne måde vil blive længere end de 58 mm og man skal derfor måle af igen.

Her saves det overskydende stykke af.

Da metalstykket blevet meget hærdet af at blive presset fladt, skal det varmes op før man kan forme det til en ring. Husk at skylle det varme stykke metal under koldt vand.

Ringen formes ved hjælp af en tang, som både er flad og rund samtidig. Dette gør at man kan bøje ringen i en rund form uden der kommer hakker. 

Her ses den formede ring inden svejsning.

Revnen der skal svejses sammen fyldes med epoxy.

Der efter svejses ringens ender sammen. Man ved at materialet er blevet varmt nok, når epoxy'en smelter og bliver flydende.

Der efter bankes ringen helt cirkelformet ved hjælp af en gummihammer. Den anden hammer bruges kun hvis ringen er blevet for lille i fht. det ønskede og ringen derfor skal bankes tyndere og større.

Her ses ringen efter den er blevet formet.

Efter ringen har fået den form man ønsker, skal den files for at få en jævn overflade over alt. Til sidst poleres ringen lige som hornskeen. Nedenfor kan I se den færdige ring.

Modul afslutning - Lad mobilen hvile

Som modulafslutning skal vi løbende dokumentere en digital porefolio, hvorledes der er arbejdet med designprocesserne, teknikkerne samt produktet. Refleksioner med inddragelse af relevant teori i f.h.t. arbejdet med modulets fagdidaktiske videns- og færdighedsområder dokumenteres ligeledes. Ydermere skal vi planlægge et undervisningsforløb inden for modulets indhold og gennemføre dele heraf på holdet. Her vil vi vise intro opstarten af forløbet, se to film i denne forbindelse og indgå i en fælles diskusion. Herunder udarbejdes der også et undervisningsmateriale, som præsenteres på den digitale portfolio. Jeg har udarbejdet modulafslutningen i samarbejde med Peggy og Rikke.

Valg af emne og kobling til den materielle kultur:
I takt med den digitale udvikling, bruger vi flere og flere timer på at være online. I den forbindelse synes vi det er vigtigt at eleverne får en overvejelse over i hvilke situationer der er socialtacceptabelt at tage mobilen frem. Fakta er, at mobilen bliver en større og større del af den materielle kultur og at brugen/anvendelsen af den er med til at danne vores identitet. Materiel kultur handler således om betydningen af genstande og brugen af disse til markeringen af sociale og kulturelle forskelle. Vi har derfor valgt at arbejde med designprocessen. Vi vil gerne fremme elevernes samarbejde omkring designprocessen, deres feedback til hinanden, 3D modeller og teknikker der knytter sig til materialet træ. Målgruppen er 5. klasse. Forløbet kan placeres på et hvilket som helst tidspunkt af året, dog kan det være nødvendigt, at eleverne fra tidligere teknikarbejde er fortrolige med bearbejdning af forskellige hårde materialer.

Afsæt i fælles mål for håndværk og design:

Design:

Ideudvikling: Eleven har viden om brug af informations- og inspirationskilder. Eleverne er på inspirationstur til Dansk designcenter og bliver ved opstart præsenteret for et oplæg, hvor forskellige mobil hvilesteder fremvises og formålet med produktet fortælles.

Ideafprøvning: Eleven kan afprøve ideer i forhold til produkters form og funktion, ved at kunne udarbejde en mock-up af egen ide.

Produktrealisering: Eleven kan fremstille egne enkle produkter efter oplæg og egne ideer. Eleven trækker på forudgående erfaringer i håndværk og design og indhenter viden om grundlæggende teknikker via den digitale database, hvor korte arbejdsvideoer viser forskellige teknikker. Eleven har viden om arbejdstilrettelæggelse, som de får gennem CPS-metoden og dens 7 trin.

Evaluering: Eleven kan præsentere eget produkt, herunder ved digitale værktøjer af deres produktfremstilling trin for trin. Billeder tager de med deres elevipads.

Håndværk og materialer:

Materialekombination og udtryk: Eleven kan arbejde med produkters æstetiske udtryk og har samtidig viden om formsprog og farvers æstetiske udtryk, hvilket opnås gennem evaluering af besøget på Designmuseum Danmark.

Indledning: 

Undervisningsforløbet er tilrettelagt til en 6. klasse med 22 elever med et to-lærer system. Eleverne har 3 klokketimer i træk og forløbet stræker sig over 8 gange. Emnet er hvilested til mobilen, hvor selve fokusset er design processen men også dannelsesaspektet i at eleverne skal lærer at kunne lægge mobilen fra sig. Eleverne arbejder ud fra CPS-metoden, da dens 7 trin overskueliggør progressionen i designprocessen. Eleverne skal opnå kompetence i ideudvikling, ideafprævning, produktrealisering og evaluering samt materialekendskab, materialeforarbejdning og materiale udtryk inden for materialet træ.

Egen forberedelse:

Her ses eget arbejde med materialer, teknikker, metoder og fremstilling af produkt i relation til emnet. Undersøgelse af undervisningsforløb hos Designmuseum Danmark, som vi vil benytte os af i form af en ekskursion ses herunder:

Designmuseum Danmark

Vi har valgt at tage på Designmuseum Danmark, for at give eleverne et indblik i at alt er designet og at de samtidig kan få noget inspiration til hvordan man kan forme og bearbejde materialer som de kan benytte i deres egen designproces.



Tilrettelæggelse af undervisningen:

Undervisningsplan:

1. Lektion x 1: Intro til besøg på Designmuseum Danmark
2. Lektion x 2: Vi tager på ekskursion
3. Lektion x 1: Evaluering af tur og snak om æstetisk udtryk
4. Lektion x 1: Intro opstart til lad mobilen hvile i grupper
5. Lektion x 1: Eleverne arbejder med deres designproces og udarbejder mock-ups
6. Lektion x 1: Mock-ups og opstart af produkter
7. Lektion x 1: Fremstilling af produkter og pædagogisk dokumentation i form af digitale billeder
8. Lektion x 1: Fremlæggelse og evaluering

Uddybende plan:

1. Lektion x 1: Intro til besøg på Designmuseum Danmark
Vi snakker om hvad man synes er flot design, godt design og hvad der kende tegner disse. Eleverne skal i denne forbindelse kunne finde billeder på iPads og kunne begrunde deres valg. Vi fortæller i denne lektion kort om hvad de skal opleve på Designmuseum Danmark og hvad vi skal lave der.

2. Lektion x 2: Vi tager på ekskursion
Vi er på besøg på Designmuseum Danmark. Her skal eleverne opleve undervises i Design og Designprocesser. Beskrivelsen for dette undervisningsforløb ses her og er fundet på Designmuseum Danmark: Design i dag forholder sig til en lang række spørgsmål, der angår form, konstruktion, funktion og materialer. Men design forholder sig også til kommunikation, levevis, miljøkonsekvenser, forbrugsmønstre og ritualer. I undervisningen undersøger vi forskellige former for design, der vægter disse spørgsmål meget forskelligt. Vi ser også på formgivningsprocessen bag funktionsbestemt design, kunsthåndværk, crossover-design og konceptdesign. Hvor henter designeren inspiration? Hvordan arbejder forskellige designere med idéudvikling, skitsering, modellering, 3D, produkttype, fremstilling, brugerbehov m.m.? I Designværkstedet arbejder eleverne med skitsetegning og modellering.

Undervisningen støtter således følgende mål, som ligeledes er fundet på overstående link:

• Forstå kreative designprocesser, hvori indgår inspiration og ideer, planlægning, udførelse og evaluering
• Formgive med personligt præg
• Bruge omverdenen som inspirationskilde
• Eksperimentere med materialer, teknikker, farver, form og funktion
• Forholde sig til det færdige produkt ud fra en æstetisk, funktionel og kommunikativ synsvinkel
• Sætte ord på designprocessen
• Kende relevante fagudtryk
• Videreudvikle og nuancere ordforråd, begreber og faglige udtryk.

3. Lektion x 1: Evaluering af tur og snak om æstetisk udtryk
Vi evaluerer ekskursionen, dens indtryk, læringen der fandt sted osv. først i grupper og derefter samlet i klassen. Eleverne bliver præsenteret for ordet "æstetik" og dets betydning/betydninger:

A. Læren om sansning og den sanselige tilgang til verden

B. Læren om det skønne (og det sublime og det hæslige)

C. Læren om kunsten og dens virkemidler (alle tænkelige kunstarter)

D. Det aspekt af kunsten, som angår det sanselige og det formmæssige

E. Formdannelse, sanseligt udtryk

Punkterne er fundet her ...

4. Lektion x 1: Intro opstart til lad mobilen hvile i grupper

I denne lektion er der fokus på elevernes tilegnelse af fagudtryk. Dette kan gøres med tankekort for at få afstemt forforståelsen og deres viden på området. Det er en aktivitet hvor eleverne skal deltage aktivt undervejs, da samme tankekort ikke må optræde mere end en gang. Eleverne bliver hermed øvet i at kunne sortere kort fra der er formuleret forskelligt, men har samme betydning. Fagudtrykkene kunne være: save, hamre, bore, stemmejern, drejebænk, frisk træ, spånplade osv. ("at sætte faglige ord på processeen" af Kristine Kabel)

Derefter bliver eleverne præsenteret for et powerpoint, hvor opgavebeskrivelsen til eleverne vil blive præsenteret samt to kortfilm fremvist. Disse film skal lægge op til en klassediskusion om hvorvidt vi er blevet for afhængige af mobilen og om den fylder for meget når vi befinder os i sociale sammenhænge. Ydermere skal dias'ene inspirere eleverne i deres kommende designproces. Dette gøres gennem billeder af mobile hvilesteder som umiddelbart ikke er til at kopiere/efterlignes, da det viste materiale eksempelvis er plexiglas og eleverne skal arbejde i træ.


Herunder ses fremstillingen af det digitale undervisningsmateriale, som skal støtte undervisningen i form af et inspirationsoplæg og videoer, set i forhold til dannelseaspektet. Powerpointen ses herunder i billeder:

Link til video nr. 1 - Telia reklame

Link til video nr. 2 - Put down your phone

5. Lektion x 1: Eleverne arbejder med deres designproces og udarbejder mock-ups

Eleverne skal udarbejde et hvilested ud fra inspiration fra ekskursion og powerpointshow gennem reproduktiv tænkning, da deres designproces handler om viderudvikling af kendte løsninger. Som tidligere nævnt arbejdes der ud fra CPS metoden og dens 7 trin. CPS- metoden handler om at veksle mellem systematisk og kreativ tænkning, divergens og konvergens tænkning. Grunden til at eleverne skal arbejde med netop denne metode skyldes, at dens 7 trin guider eleverne frem trin for trin mod målet. Den skaber således struktur og progression omkring udgangspunktet for ideen og ikke ideen selv. Eleven skal således tage stilling til emner som målsætning, æstetik, formelle krav, funktionelle krav, tid til rådighed, antal produkter osv. Dette gøres i grupper på 3-4 elever gennem de 7 trin som herunder er listet op og som ligeledes er sat op i plakatform i faglokalet:

            Trin 1. Udgangspunkt for problemet – formulering af problemet
            Trin 2. Søg fakta/information
            Trin 3. Søg problem/udfordring – Mange vinkler på ét problem.
            Trin 4. Søg ideer
            Trin 5. Søg løsninger – nedskrivning af kriterier. Vurdering er vigtigt.
            Trin 6. Søg godkendelse
            Trin 7. Lav handlingsplan/arbejdsplan – vigtigt redskab for at komme i mål.

Eleverne skal i fællesskab i grupperne tale om design og form på mobil hvilestedet. De skal tale om fordele og ulemper ved de enkelte ideer. Herefter skal de fremstille deres produkt individuelt.

Eleverne skal opnå en viden om designprocessen og om udførelsen af produktet. De skal have opnået en viden om materialet træ, som de udfører produktet i. Herefter udarbejdes der mock-ups af det godkendte produkt. Det kunne enten være af papkasser, papir, karton, flamingo eller lignende. Det forventes at eleverne prøver at lave mock-ups'ene i mindst to forskellige størrelser, således at de er sikre på, at den valgte størrelse er den rigtige i forhold til fremstillingen af deres produkt.

6. Lektion x 1: Mock-ups og opstart af produkter
Eleverne færdiggør deres mock-ups og får vejledning i hvilke teknikker der ville være gode at benytte i forbindelse med deres produktfremstilling og i forhold til den enkelte elevs kompetencer (differentiering). Herefter kan de starte produceringen af produktet. Eleverne skal huske at dokumentere deres arbejde i form at digitale billeder.

7. Lektion x 1: Fremstilling af produkter og pædagogisk dokumentation i form af digitale billeder
Inden eleverne sendes igang med deres produkter, vil vi som lærer, hvis der er nogle stykker af eleverne der skal benytte samme teknikker, vise dem. Det giver alle elever mulighed for at udvikle deres teknikrepertoire, men fastlåser ikke de af eleverne, der ikke er blevet vejledt i teknikker, som de bør anvende i forhold til deres produkt. I denne lektion skal eleverne også gøre sig tanker omkring hvordan de ønsker at vise samt formidle deres digitale billeder.

8. Lektion x 1: Fremlæggelse og evaluering
Eleverne fremlægger for klassen og skal evaluere egen arbejdsproces og idégenerering. Her får eleverne mulighed for at få stillet spørgsmål, af hinanden, til eksempelvis den anvendte teknik, om de ville have gjort noget anderledes og hvad eleverne nu kunne finde på at stille af spørgsmål til hinanden.

Læringsmål: ??

Tegn på læring: ??

Materiale indkøb:
Eleverne må benytte de materialer der allerede forefindes i faglokalet, da vi oplevede i praktikken at økonomien var stram på dette område og skolen derfor ikke havde råd til nye materialer.

Billede af eget færdigt fremstillet produkt:

  

    

Peggy og Rikke har også fremstillet deres eget hvilested til mobilen. Herunder ses deres produkt, som ligeledes kunne være et muligt produkt for elever at udarbejde under et forløb som dette.

 

Forsiden og bagsiden af Peggys mobil hvilested.

Kloge hænder af Mattias Tesfaye - Praktiske fag nedprioriteres!

Kapitel 1 – Tavs viden

·      Stradivari – strengeinstrumenter à dygtigt håndværk

·      Hændernes viden skal stædigt og bevidst leveres videre fra generation til generation ellers går den tabt.

·      Afrikansk ordsprog: en gammel håndværker er som et brændende bibliotek.

·      Japanerne – nationens gamle håndværk = kulturarv

·      Mistene grebet om godt bygningshåndværk (Katedraler, flisemosaikker)

·      Den viden, det kræver at cykle, er indarbejdet som rutiner på vores balancenerve, i vores muskulatur, i vores syn og hørelse.

·      Psykolog Gary Klein – viden der ikke kan læres gennem bøger.

·      Øvelse – mærk på ting i mørke vs. se på ting i lys

·      Dyr er født med deres faglighed i modsætning til os.

·      Mesterniveau – 10.000 timers øvelse

·      Man skal vide hvad der allerede findes, for at finde på noget nyt.

·      Den moderne pædagogik er bange for terperi i undervisningen.

·      Senett: jo bedre man er til håndværket jo længere kan man sidde med det uden at kede sig.

·      Gentagelser à faget ind i fingrene

·      Det er håndværket og ikke bøgerne der har flyttet os ud af naturen og ind i kulturen.

·      Et samfund uden faglighed er dermed et kulturløst samfund.

Kapitel 2 – Folkeskolen

·      Respekten for hændernes viden er langsomt skubbet til side i folkeskolen.

·      Metalfaget forsvandt – få lærere ude på skolen kan nu undervise i det.

·      Få timer som lærerstuderende til at opnå kursusbevis i maskinsikkerhed. De bliver ikke klædt godt nok på.

·      Flere elever bliver skoletrætte fordi de praktiske fag nedprioriteres.

·      Fortsætter eleverne så på teknisk skole uden de fornødne kompetencer à nederlag.

·      Der stilles spørgsmål om hvorfor politikerne har tænkt tværfaglighed, innovation og design?

·      Fagene spiller en betydningsfuld rolle af håndværksmæssige rutiner i børns udvikling.

·      Doug Stowe: knyt det faglige til virkelig produktion (husmødre eksemplet i supermarkedet – Matematik)

·      Neuropsykologien: evnen til at kunne give slip på en genstand = evnen til at give slip på en frygt. (manuelle evner er en forudsætning for mentale evner)

Fremmedgørelse (Mercedes reklame)

Egne tanker: Tavs viden ses i den grad i erhvervslivet, hvor erfaringer ikke vægtes lige så højt som uddannelsesniveau. Ønsker du i mange tilfælde at arbejde inden for et fag hvor du har erfaringer bliver du nød til også at have den fornødne uddannelse også. Som det også nævnes i teksten, vægtes praktiske fag ikke lige så højt som boglige, hvilket er ærgerligt, da min overbevisning er, at eleverne i folkeskolen vil have svært ved så lang en skoledag kun med boglige fag. Ydermere skal man huske, at de praktiske fag ikke kun handler om at producere, men at læreren er forpligtiget til, at der sker den fornødne læring omkring processerne der udføres. I bund og grund handler det vel om en undervisningskultur, man ikke bare sådan kan ændre. De nye krav til faget, er en måde at prøve at højne niveauet på, således at der er sat mere fokus på læringen frem for produktet. - Måske netop for at prøve at gøre op med den forståelse af, at de praktiske fag skal nedprioriteres.