Hækling

My Boshi

Vi kiggede på strik huer. Et firma der startede med  at nogle unge ski-intresserede kede sig og lærte at strikke af en kineser. Firmaet tog fart og har et ret fornuftigt koncept. Man kan nemlig enten vælge at bestikke huen hæklet eller man kan få delene og gøre det selv.

Fagteksten ligger denne gang op til, at vi skulle gøre os nogle tanker omkring hvilket færdigt produkt vi ville fremstille og afspejler derfor også forskellige fremgangsmåder til en designprocesfase. Herunder er opridset tekstens vigtigste pointer:



- - - - - - - - - - 

Idéutvikling – hva og hvordan i en designprosess

Af Edith m.fl.

• Ordet ”kreativ” er blevet et modeord.
• Kan defineres som: iderig, skabende virksomhed, fantasi, forsøg på at opdage nye sammenhænge, fleksibilitet, opfindsomhed, innovation osv.
• Man skal ikke være bange for at afprøve ting, som man ellers ikke troede ville kunne lykkes.
• Reproduktiv tænkning: bruger kendte løsninger
• Produktiv tænkning: løser opgaver på den ny måde.
• Vigtige ord i design-/formgivningsproces: behov, brugsområde, æstetik, funktion, sansning, association og metode.
• Løsning af opgaver vil altid ske ud fra erfaringer og kundskaber (kultur, miljø, påvirkninger)
• Vi har alle påstandskundskab, tavs kundskab og fortrolighedskundskab.
• Skabende processer:
•  Traditionel eller utraditionel brainstorming (Sidste modul prøvede vi at brainstorme ud fra billeder på kort).
• 
  
•  Intuitiv arbejdsmåde. Resultatet bliver til undervejs. Kvaliteter ved denne arbejdsmetode: - Arbejdsformen, Frivilligt, Indre drift og ideer får lov at blomstre, accepterer prøvning og fejl og Udfordre det legende i os.
• 
  
• Analytisk arbejdsmetode. Systematisk arbejdsform. Målet er defineret. Forskellige variationer: form, detaljer, overflader, sammensætning, materialer osv.

                 Sportsjakke eksempel:
                 - Hvilke behov skal jakken indfri?
                 - Hvilken funktion skal den have?
                 - Fokuser på et område – lommerne.
                 - hvad skal der kunne opbevares i disse?
                 - Hvor skal de sidde?
                 - Hvilken størrelse?
                 - Lukningen af lomme
                 - Dekoration på lomme
                 - Formen på lommen
                 - Hvordan skal de festes på?

• Man stiller således spørgsmål til et bestemt område/fokus.
• Hvordan kan man udvikle en ny ide ved at have fokus på en konstant og tænke nye løsninger?
• Analysen ude for arbejdspladsen (interview, undersøgelse af materialet ved brug, fagblade og andre kilder) er vigtig når man starter ideudviklingen og tegnearbejdet.
• Kollektion: ofte er jakkens form konstanten og det der kan varierer eksempelvis placeringerne af de forskellige ting på jakken.
• Husk at tænke hensyn med ind i fasen. Hvad er muligt på de forskellige maskiner i f.h.t materialet – er der nogle begrænsninger?
• 
  
• 
  
• Morfologisk analyse – formlære
• Tegnet kube – bruges ved et afgrænset problem. Parametrene står på siden af kuben ex. Teknikker, funktion, materialer, farver eller detaljer. Ud for hver firkant i kuben, skal der stå et ord der har reference til det overordnede ord. Ex. Under ordet Materialer: Lin, bomuld, uld, polyester osv. Du bør ikke sortere ordene inden du sætter dem op. Saml parametrene og se om det er muligt at få noget fornuftigt sammensat ud for de forskellige inputs. Det er vigtigt at tænke at intet er umuligt. Det er en god metode at bruge, for at åbne op for nye ideer. De nye ideer åbner dermed op for andre nye ideer og så er tankestrømmen sat i gang.
• 
  
• CPS-metoden, Creative Problem Solving
• Udviklet af Sidney Parnes. Åben og styrende på samme tid. Veksler mellem systematisk og kreativ tænkning, divergens og konvergens tænkning. Bygget op omkring 7 trin, der skaber struktur og progression omkring udgangspunktet for ideen og ikke ideen selv. 

                   ex. Beskyttelse mod regn:
             - Målsætning
             - æstetik
             - formelle krav
             - Funktionelle krav
             - Tid til rådighed
             - antal produkter

            Trin 1. Udgangspunkt for problemet – formulering af problemet
            Trin 2. Søg fakta/information
            Trin 3. Søg problem/udfordring – Mange vinkler på ét problem.
            Trin 4. Søg ideer
            Trin 5. Søg løsninger – nedskrivning af kriterier. Vurdering er vigtigt.
            Trin 6. Søg godkendelse
            Trin 7. Lav handlingsplan/arbejdsplan – vigtigt redskab for at komme i mål.

•  Udforskende arbejdsmetode
• Organisering af det vi bør vide inden vi går ind i en skabende proces. 
• indhentning af ideer, inspiration og ønske om at finde ud af noget
• udforskning, afprøve ideen og søge kundskab
• tage valg og afgrænse
• Frustrationsfasen – hvilke valg og hvordan kommer vi videre?
• Afklaringsfasen – valgene er taget – videreføring
• Gennemføringsfasen: systematisering
• Vurderingsfasen
• Syntesen, processen og produkt står klar som en helhed i f.h.t. formålet
• konklusion – vejen videre og hvilke erfaringer vi har gjort os.

- - - - - - - - - - 

Vi gik straks i gang med at lære at hækle. Vi blev delt op i 2 hold. Et nybegynder og et let øvet. I starten var der mange til at forholde sig til. Men lidt efter lidt fik man mere styr på det.

Stangmasker
Mere status i strik end hækling.
Kommet to forskellige steder fra norden og vesteuropa
Varm hækling vs. Pyntegenstande
Hanne gaard - kunst
Hæklenål
Opslagsrække = en række masker som man kan arbejde videre med.

Luftmasker: en række med først en bevægelig lykke. Slå snoren bagom hæklenålen og ind igennem masken. Dette fortsættes. Vi gjorde det 21 gange, fordi der skal være en til at vende.
Fastmasker: startes på samme måde, men til slut når man laver den 21. Luftmaske stikker man hæklenålen ind gennem den anden sidste gamle luftmaske, kører snoren bagom hæklenålen og ind igennem lykkerne. 
Stangmasker: er lidt længere end fastmasker. I stedet for at lave en luftmaske skal man lave to. Man kører en gang rundt om hæklenålen inden den stikkes ind gennem de forrige masker, så der dannes 3 lykker. Derefter kører man endnu engang rundt om hæklenålen og igennem to af lykkerne. Man kører rundt om hæklenålen og igennem de sidste to. Dette gentages indtil man er nået til enden.

Vi startede med at lave fastmasker og derefter stangmasker. Fastmasker er tættere end stangmasker, hvilket også kan ses på billederne ovenfor, hvor man kan se der er mere mellemrum mellem maskerne i de øverste rækker end i de nederste.

Når du er færdig: Knæk 10 cm fra og kør hæklenålen "ud"/"tilbage", så den er lukket.

Bomuld eller hør: fast materiale og godt til keyhang.

Fingerhækling først, for at forstå teknikken. Start så enkelt så muligt. 
Fingerstrik (barndom) Lavt indgangsniveau i undervisningssammenhænge.


Hækle rundt med faste masker.
Lav 6 luftmasker.
Hæft dem sammen ved at kør den første ind i den sidste.
Tag hæklenålen ind i midterhullet og .... 12 gange

Nu skal man lave masker i mønsteret rundt. Mønsteret er, at jo flere gange du har kørt rundt, jo flere undlader du.

Som produkt hæklede jeg en rund bordskåner, til vasen jeg har arvet fra min oldemor.
Den ses på de næste par billeder. Grunden til den hvide snor midt i hæklingen skyldes, at det på denne måde er nemmere at se, hvornår du er kommet én runde mere rundt, hvilket er vigtigt i forhold til hvor mange masker der nu skal gå ud. Når du hækler rundet, er der nemlig et helt bestemt mønster der gentager sig, jo flere runder du får hæklet (se billedet nedenfor)