Tingenes kultur

Tingenes kulturhistorie af Bjarne Stoklund

Noter:

• 1996 tidsskrift – Journal of Material Culture (tværfagligt – samle forskellige studier)
• 1960 universitetsfag – materiel folkekultur à museumsfolk
• Museumsgenstande var i begyndelsen et kildemateriale som ikke var afdækket af skriftlige kilder.
• Der var således ikke fokus på strukturel art, genstandens betydning eller forholdet mellem mennesker og ting.
• Dengang: at forstå og forklare en genstand eller et andet kulturelt fænomen var at klarlægge dets oprindelse og udvikling.
• Evolutionismen                          vs.                       Diffusionismen
• Generel kulturudvikling             vs.                       Kulturelle variationer og rollen
• Fokus på udbredelsesmønstre     vs.                      Kulturlånerene havde spillet. Hvorfra
• Paradigmeskift 1960 og 1970.
• Etnologer: sub- eller delkulturer à ungdomsgrupper, kvinder og indvandrere (hvordan markerer de deres identitet?)
• Ny trend: Kulturel kommunikation
• 1980 svenskerne: Kulturanalyse
• 1990 store ligheder på tværs af de nationale grænser à Diskurs
• Skiftet fra ”roller og scener” til ”koder og budskaber”
• Konsumptionsforskning: beskrive og forstå den moderne forbrugerkultur.
• Genstandsforskning: Fokus ligger ikke længere på tingenes form og funktion men på genstandens betydning og mening.
• Studere andre sider af den menneskelige kultur, som om de var systemer af tegn.
• Claude Lévi-Strauss – binære oppositioner: modsætningspar.
• Leach – symboler får deres mening gennem relationerne til andre tegn i systemet.
• Dick Hebdige – Subculture – ødelægger den gamle mening ved sætte dem ind i andre sammenhænge og derved tillægge den en ny mening (punkere, hipsters)
• Genstandsforskning: Pierre Bourdieu, Roland Barthes og Jean Baudrillard.
• Bourdieu – en gruppes positions i samfundet er bestemt af symbols kapital
• Roland Barthes og Jean Baudrillard à strukturalisme
• Bjarne Rogan – polysemi = mangetydelighed
• Mennesket vs. dyr (mennesket har en mening med det de gør i den kultur de er i, dyr gør det rent instinktivt).
• Kultur: 2 betydninger. Den smalle (finkultur: kunst, musik, litteratur osv.) og den brede (livsform/livsstil) à oprindelse antropologisk fagbegreb
• Edward B. Tylor: den første kulturdefinition: ”konpleks helhed som omfatter viden, tro, kunst, lov, skik og brug samt alle andre former for evner og vaner et menneske tilegner sig i samfundet.”
• Hartvig Frisch: Kultur er vaner
• Tylor: kulturbegreb à summen af delene
• Nyt fokus: kulturen blev opfattet som en strukturel helhed.
• En kultur opfattes i dag som noget mere fleksibelt, noget processuelt, et fænomen under stadig forandring i et samspil mellem mennesker og deres omgivelser.
• Ting/artefakter har 3 egenskaber: de har en form, de udfylder en funktion og de er bærere af en betydning (à kulturelt fænomen). Vigtigt at fastholde treenigheden.
• Ulla Brück: FORMÅL!
• Forståelse af sammenspil mellem mennesket og tingene opnås ved en diakron vinkel i form af ”tingenes kulturhistorie”.
• Kulturprodukter: produkter der udspringer af menneskelige tanker og forestillinger.
• Vi lever i en tingverden der er skabt af generationerne før os, ofte under helt andre sociale og kulturelle forhold.
• Vekselvirkning mellem generationer. Videregivelse eller kassering/omformning så de passer ind i de aktuelle livsformer. Indtagelse af en ny plads i værdigsystemet.
• Kulturhistorie handler derfor om vekselvirkningen og den allerede skabte genstandsverden.
• Ændringsprocesserne satte ind med industrialiseringen og masseproduktion.
• Genbrugssamfund vs, Ikeasamfund (køb og skot)

Jeg må give Ulla Brück ret i at formålet må være vigtigt for en ting. Jeg forestiller mig at man sjælendt har opfundet noget uden et formål. Selv hvis en ting er opfundet kun som pynte genstand, er der stadig et formål med fremstillingen af produktet - den skal pynte!