Grøn sløjd – ude i naturen

Fokus på følgende litteratur for undervisningen d. 1.10.15:

• Udeskolens didaktik, Karen Barfod
• Udeskoledidaktik og sløjd, Ove Eskildsen
• Kjeld Fredens. ”når tingene taler til os”.

Skoven i skolen: http://www.skoven-i-skolen.dk/content/når-tingene-taler-til-os

Dagsorden

• Fælde træ – birketræ
• Arbejde i frisk træ (kniv og skammel)
• Fantasi, kreativitet og innovation
• Udeskole:
• Hvad skal der til for at lave et godt og meningsfyldt udeskoleforløb?
• Hvilke retningslinjer og kriterier er der for et udeskoleforløb?

Fantasi, kreativitet og innovation


Fantasi

• Fantasi er kreativitetens kilde
• Evnen til at forestille sig noget
• En særlig evne i den menneskelige intelligens
• Frigør os fra omverden
• Kommer af billedlige, fantasifulde og imaginære udgaver af erfaringer

Kreativitet

• Kreativitet er at gøre noget
• Omfatter mere end fantasi
• Kreativitet indenfor forskellige områder
• Anvendt fantasi på en nyskabende måde

Innovation

• Når nye ideer udføres i praksis
• Foregår i samspil
• Skaber vækst og udvikling

---------------------

Udeskole

De 9 kriterier for det gode udeskoleforløb:

De 9 kriterier omhandler punkter der skal til for at gøre udeskoleforløbet givende for eleverne. De præsenterer os for udeskolekonceptet, arbejdsmetoder, samværsformer og andre didaktiske forhold som karakteriserer udeskoleundervisningen samt samspillet mellem undervisning i uderummet og klasseværelset (inde-ude-inde) (Bendix, Udeskole s. 10-11 & 22):

1. Færdigheds- og vidensmål for faget skal være synligt.
2. Arbejdet ude og arbejdet inde skal spille sammen
3. Eleverne skal arbejde sammen.
4. Arbejde med konkrete og relevante undervisningssituationer med synlige mål.
5. Undervisningen skal være opgaveorienteret og knyttet til praksis.
6. Børnenes arbejde og erkendelse skal drage fordel af uderummet.
7. Forløbet skal involvere sanseoplevelser.
8. Forløbet skal evalueres, afrundes, perspektiveres og reflekteres over, således at oplevelse og handling bliver til forståelse hos eleverne.
9. Læreren skal kunne sidde på sine hænder. Frigørelse af læreren, således at forløbet kan gennemføres uden lærerens ekspertise (Bendix, Udeskole s. 12).

Der skal være en konkret mening med at trække undervisningen udenfor (Bendix, Udeskole, s. 24) 

– uderummet skal altså bruges, således at eleverne gør sig nogle kropslige erfaringer.

Litteratur: Malene Bendix, skoven i skolen og Karen Barfod, VIA University College, 2012, Udeskole – viden i virkeligheden, 1. Udgave, 3. Oplag

----------------------------

”Når tingene taler til os” af Kjeld Fredens

Noter til teksten:

• Udeskole
• Forskel på udeaktiviteter og udeskole
• Udeskole: samspil mellem ude- og indeaktiviteter (anden skole end den oprindelige).
• Udtalelser om udeskole:
• Man lærer mere om naturen, i naturen.
• Man lærer hurtige/nemmer/bedre når man arbejder konkret med det.
• Husker bedre ved at knytte ens erfaringer med konkrete aktiviteter.
• Mulighed for aktiviteter (store som små).
• Naturfaglig dannelse.
• Mulighedsrum.
• Udebørn er sundere børn.
• Man lærer på en anden måde.
• Vores adfærd tager form af situationen vi befinder os i (økologisk psykologi).
• Vi er aldrig neutrale overfor det rum, vi befinder os i. 
• Rummet påvirker vort velbefindende.

Rummet taler til os på 3 måder:

• Oplevelse
• Handling
• Forståelse

Fore forskellige rum:

• Det fysiske
• Det personlige
• Det sociale
• Det mentale

Fysisk rum: beskytter, afgrænser, skaber vores identitet, udfordre. Giver trivsel, velvære, samspilsmuligheder. Rummets æstetik hjælper os til at opleve inspiration, identitet, kultur og værdier. (rummet får derfor en personlig betydning).

Personlige rum: Emotionel. Vi bliver nærværende i følelsesmomentet og gør rummet personligt. Kan tiltrække eller skubbe en væk.

Sociale rum: Rummet der opstår mellem mennesker – både nærvær og afstand.  Deltagelse i sociale grupper, knytte sig til andre, holde på sit, forsvare sin ret og håndtering af konflikter og egne følelser. Udvidelse af læringsrum ved samarbejde.

Mentalt rum: mentale processer som opstår i læringsrummet (tanker, udførte handlinger, lagring af viden osv.). Indre billeder.

Uderummet:

• Rummene er uafhængige af hinanden og kan derfor påvirke hinanden.
• Inde: teksten før konteksten
• Ude: konteksten før teksten.
• Uderum kalder mest på oplevelse og handling
• Inde kalder mest på forståelsen.

Hukommelse

• Læring er en forudsigelig og personlig proces
• Tre former for hukommelse:
• Personlig – episodisk hukommelse (personlig viden er knyttet til tid og sted – stemning og følelser i situationen).
• Semantisk hukommelse (generelle kundskaber – uafhængig af konteksten)
• Handlingshukommelse (proceduralhukommelse - praksis sans (motoriske færdigheder + gestik og mimik samt sociale handlinger)
• 2 processer: eksplicit (bevidst) og implicit (ubevidst)
• Tænkning er afhængigt af den verden, vi tænker i.
• Perception = oplevelse
• Personlig viden kan generaliseres til semantisk viden (efter gentagelser).  Hukommelsen er dermed et lager af viden OG en hypotese om virkeligheden og øget bevidsthed om værdier.
• Dynamisk hukommelse – revidering af eksisterende viden, tilføje og fjerne viden.
• Læring gennem oplevelse – episodisk hukommelse
• Læring gennem handling – handlingshukommelse
• Læring gennem forståelse – semantisk hukommelse
• Oplevelse og handling særligt aktive i uderummet.
• Forståelse er en bevidstgørelse af det oplevede (eksplicit)(inderum)

Ting tal til os

• Ting taler til os på 3 måder:
• som indhold i en sansning (oplevelse)
• som tegn på en erkendelse (forståelse)
• som redskab for et udtryk eller handling
• Kendskab, udnyttelse af viden og brug i nye situationer forudsætter at alle tre læringsdimensioner sættes i spil.
• Ting gør indtryk og vi udtrykker os med dem.
• Processen er en helhed af sansning, kognition og motorik.
• Erkendelse: registrering af tingen med vores sanser, forestilling af hvad tingen er og hvad tingen kan bruges til.

Sundhed

• Evnen til oplevelse af sammenhænge (OAS)
• - Forståelse
• - håndtering
• - mening
• Patogenetisk orientering: Analytisk og reduktionistisk tænkning. Tænker i årsager og virkning
• Salutogenetiske orientering: sundhedsorienteret. Økologisk. Klar sammenhæng mellem livstil, levevilkår og sundhed.
• Fokus på ressourcer, oplevelses- og handlekompetencer frem for risikofaktorer og stressorer.

-----------------

Arbejde i frisk træ

Billederne herunder viser resultatet af en snittet trækniv ud af et stykket kløvet brænde. En aktivitet jeg også har lavet med børn i SFO'en. Børnene sad i en rundkreds på hver deres stol, med et godt mellemrum mellem dem og snittede ind mod midten. Inden vi startede værkstedet "snit-en-kniv" snakkede vi kort om armbevægelser, måden man snitter på og hvordan man skal opføre sig når man arbejder med skarpt værktøj.

-----------------

Grøn sløjd - på tur til Fiskebæk

Fiskebæk Naturskole er et gratis naturfagligt formidlingstilbud til alle lærere på folkeskoler i Herlev, Furesø, Ballerup og Gladsaxe kommune.

I sammenhæng med vores forløb i Håndværk og design, kunne man med fordel tage på tur til Fiskebæk. Hvert år, ved jeg, at mine kollegaer benytter sig af dette tilbud. Forløbet er tilrettelagt til en 3-6 klasse, varer en 3-4 timer og kan foregå hele året. Naturskolen anbefaler at man inden forløbet har snakket om sikkerhed og omgang med farligt værktøj. De opfordre også til en snak inden om, hvad vi bruger træ til før i tiden og nu. 

Beskrivelse af forløbet indhentet på Fiskebæk Naturskoles hjemmeside http://fiskebaekskole.dk/?page_id=224:

Med knive, save, økser og andet håndværktøj lærer eleverne hvordan man laver en smørkniv ud af et nyligt fældet træ. Først skaffer vi det nødvendige træ i skoven, og så går vi i gang med at bearbejde det træ vi selv har udvalgt i skoven. Det er en god håndgribelig måde at visualisere hvor træ til forarbejdning kommer fra og hvordan det videre forarbejdes. Processen er i korte træk at træet udvælges med fokus på ønskelige egenskaber, herefter fældes det og skæres i håndterbare stykker, som transporteres til naturskolen. Her skal stykkerne saves til med henblik på at få så reelle og knastfrie stykker som muligt. Stykkerne skal flækkes i tynde skiver som videreforarbejdes til lister af den ønskede størrelse. Herpå tegnes skabelon af den ønskede form og listen tilskæres før snitteprocessen begynder om det buldrende bål. Forløbet giver eleverne en sjælden mulighed for at arbejde i vådt træ i sløjdundervisningen.

--------------------

I forbindelse, på min søgen, på muligheder for folkeskolen, faldt jeg over nogle workshops. Det er ikke så lang tid siden at de afviklede workshops'ene. Thomas der står for en af workshops'ene, er faktisk en gammel kollega. Det kunne være interessant at medvirke næste gang. Ikke mindst pga. de mange fifs og inspirationskilder til kommende forløb for Håndværk og Design. 

http://snittefest.blogspot.dk/p/workshopho.html

Produkt og procesvurdering i kreativ virksomhed af Lars Lindstöm

Noter til teksten 

• Porteføljer kan være med til at vurdere det uforudsiglige og mangetydige.
• Vurdering af elevarbejde kan være mere end formel viden og tilfældigt.
• Fokus på udviklingen af kreative evner fra børnehaven til gymnasiet.
• Undersøgelse: produktkriterier og proceskriterier (undersøgende arbejde, opfindsomhed, evnen til at benytte forbilleder, evnen til at selvvurdering).
• Materialet blev: porteføljer med skitser, udkast og færdige produkter, logbøger, forbilleder og videointerview.

Hvad er kreative evner?

• Refleksioner kan gå på målsætningen for arbejdet, elevernes egne beslutninger eller stærke og svage sider ved elevens præstation.
• Ella refleksion over billede af sin far. Bevidst om sin ret til at udvikle og ændre på det virkelige indhold i familiebillederne.
• Formsprog.
• Skabende arbejde rummer flere dimensioner, evnen til at benytte flere synsvinkler eller perspektiver og bruge både kulturelle og sociale tilgange.
• John Dewey: gennem forskellige kriterier kan vi bedømme kvaliteterne vi værdsætter i et givent værk.
• 7 kriterier: 3 kriterier af det færdige produkt og 4 kriterier af arbejdsprocessen.

Produktkriterierne omfatter:
1. målopfyldelse for et billede/billeder (eleven opnår det vedkommende har sat sig for).
2. Farve, form og kompositioner (Får de ønskede virkninger frem)
3. Håndværksmæssige færdigheder (behersker teknikker og materialer)

Proceskriterierne beskriver:

4. Undersøgende arbejde
5. Opfindsomhed (problemformulering og løsningsforslag).
6. Evnen til at bruge forbilleder
7. Selvvurdering (refleksion over eget arbejde og produkt)
8. Helhedsbedømmelse: sværhedsgrad og selvstændighed (læreren)

Kan man sætte ord på det at skabe?

• Eleverne havde frie hænder til at skabe indenfor det åbne billedtema.
• Bedømt ud fra de 7 kriterier. Lærerplanens formuleringer om kreativitet som en overordnet kompetence og et antal niveaubeskrivelser (bedømmelseskriterier).
• Niveaubeskrivelserne er inspireret af den udvikling fra begynder til ekspert. (Dreyfus)
• Minder om læringsmålenes niveauer: tilstrækkeligt, middel og særdeles godt.

Kan kreativitet bedømmes?

• De 7 kriterier med 4 niveaudelinger indenfor hvert kriterium.
• Bedømmelserne indeholder også et subjektivt element, som ikke kan beskrives . - Lærernes professionelle dømmekraft.
• Undersøgelse afviste effektivt forestillingen om, at det kun er de formelle kundskaber, der kan evalueres og bedømmes.
• Proceskriterier er altså ikke umulige at bedømme.
• Procesvurdering – elevens tanker er væsentlige.

• Billede af interview-spørgsmålene:

Sker der en udvikling?

• Eleverne har ikke nogen særlig udviklet evne til at bruge forbilleder.
• Proceskriterierne viser hvor langt undervisningen er nået mht. Det overordnede mål, at fremme en udvikling fra begynder til ekspert.
• Eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder i hvordan man laver billeder. De udvikler dog ikke forståelse og fortrolighed, som er nødvendig for at bruge det, de har lært i nye sammenhænge eller stole på egen drømmekraft.
• Proceskriterier – opmærksom på procesdimensionen – sæt ord på det tavse viden.
• Porteføljevurdering tager hensyn til: produktets og/eller problemløsningens kvalitet + evnen til at reflektere over arbejdet og vælge de rigtige metoder, udtryk og indhold.

Kan man lære at skabe?

• Flerdimensionel bedømmelse – feedback (før, efter, imens)
• Mere bevidst om procesforløbet i kreativ virksomhed (billedsprog, opsøgende arbejde, opfindsomhed, evnen til at bruge forbilleder og evnen til selvvurdering).
• Undersøgende arbejde: trænes ved opgaver, som strækker sig over længere tid og tager centrale temaer op inden for et vidensområde.
• Indlæringspsykologi støtter mottoet: ”mindre er mere”.
• Tid er vigtigt:

- tid til at skabe
- tid til at undersøge
- tid til at prøve sig frem
- tid til at forsøg sig på ny
- tid til at reflektere
- tid til at vende det med kammeraterne
- tid til at være kritisk over for eget arbejde.

• Opfindsomhed: Trænes hvis processen er lige så vigtig som produktet og at det er muligt at eksperimentere, udforske og forsøge.
• Forsøg uden fejl – lærer os ikke noget.
• Modet til at forsøge, skal derfor værdsættes.
• Evnen til at bruge forbilleder: trænes hvis fremstilling (produktion) forbindes med iagttagelse (perception) og refleksion.
• At skabe: ikke en privat og individuel proces, men indgår i e social sammenhæng.
• Søge forbilleder: Aktiv og kompleks proces. Udvælgelse og skabelse af noget personligt. Låner fra forskellige værker.
• Evnen til selvvurdering: trænes gennem respons fra lærer og elever. Bedst ud fra veldefinerede kriterier.
• Arts PROPEL bedømmer indenfor: færdigt produkt, arbejdsprocessen, elevens evner til at gøre detaljerede iagttagelser og reflektere over, hvad de har lavet set i en større sammenhæng.

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? af Lars Geer Hammershøj

Noter til teksten

• Kreativitet i form af leg og æstetiske aktiviteter: social dannelse, personens fysiske, følelsesmæssige og kognitive udvikling.
• Fremme kreativitet og innovative evner: Sikre relevante evner (arbejdsmarked).
• Menneskedannelse og samfundsnytte (skolen)

• Kreativitet og innovation – økonomisk og pædagogisk dagsorden?
• Ændring i økonomi fra industri økonomi til vidensøkonomi. Økonomisk værdi er ikke længere kapital men vide (gerne på nye måder).
• Kreativitet inddrages som ressource for skabelse af økonomisk værdi.
• Kreativitet: handler om at skabe ud af intet.
• Innovation: handler ikke om at få ideen men at føre den ud i livet, anvende den en nyttig måde og som skaber værdi.
• Innovation – design – oplevelse.
• ”hvilken type menneske ønsker vi, at de kommende generationer skal være, og hvad har den kommende generation brug for at lære og kunne for at klare sig i fremtidens samfund?”

• Kreativitet som leg og kræfter
• Dannelse: at den enkelte lærer at udøve sin egen smag.
• Kreativ proces konstitueres af et samspil mellem overskridelseskraften.
• Afgørelseskraften: bruddet og ide er relevant.
• Indbildningskraften: forbinder det der før var adskilt.
• De fire faser i den kreative proces:

- præparatiosfase (Problem)
- Inkubationsfase (løsning/arbejder med problemet)
- illuminationsfasen (ny ide)
- Verifikationsproces (ny ide afprøves)

• Dannelse og kreativitet er to forskellige processer, som gensidigt påvirker hinanden, grundet de samme sanselige kræfter.

• Innovation som kompetence
• Kreativitet: samspil mellem sanselige kræfter (ikke en evne)
• Innovation: en kompetence/evne.  (håndtering af en udfordring)
• Schumpeter: entreprenør har ikke skabt et produktionsmiddel men anvendt produktionsmidler anderledes.
• Konkrete mål for om en innovationsproces er succesfuld eller ej.
• Ikke muligt at opstille konkrete mål for kreative processer.
• Et kreativt produkt må derfor vurderes på om det forekommer interessant, nyt og relevant.