Foretagsomhedsdidaktik – skubmetoden af Anne Kirketerp

Noter til teksten

• Entreprenørskab
•  Ønsket om kompetencer i ”foretagsomhed” og ”evnen til at skabe nyt”.
• Kræver en ændret form for pædagogik og didaktik.
• Skubmetoden fremmer foretagsomhed.
• Skubmetoden: 7 strategier som skubber de studerende fra at have teoretisk viden til at gøre noget med deres viden i praksis (+ tilbage igen)
• Skubmetoden: at omsætte fagligviden til værdi for andre.
• Fint at skabe muligheder, men ikke nok. Tryghed og vilje til handling er nødvendigt for det entreprenørielle universitet.

• Pædagogik: hvordan vi lærer og hvorfor vi lærer
• Entreprenørskabsundervisning ligger sig op af almindelig pædagogik
• ”Hvordan kan man overhovedet lærer noget?”
• Det anderledes i EPS.UV er i højere grad didaktikken og metoderne.
• Didaktik: ”Hvad er det væsentligste at lære?” og ”hvordan bliver indholdet i stoffet omsat til de studerende?”
• Fokus på ESP.UV à handlingsorienteret undervisning.
• Fokus på stimulering af foretagsomhed à gentagende succes med at omsætte viden til værdi.
• Foretagsomhed: Virkelyst og energisk.

• Karl Wick – teori ”sensemaking” (processen: giver oplevelser mening)
• Oplevelse af noget uforståeligt/nyt à tillægger det mening/værdi à valg af handling à værdi for andre (påvirker en andens adfærd = forandrende handling.
•  Handling: kompleks sortering af de utallige handlerum, vi kan gribe til, på baggrund af en oplevelse, der er konstrueret af tidligere erfaringer, moral, viden osv.
• Foretagsomhedsdidaktik (skubmetoden): Træning af at gå fra ”handlinger i verden” til ”forandrende handlinger”
• Vores valg kan trænes så det er muligt at træffe et foretagsomt valg.

• Læringsmetode som aktiverer handling: ”problemorienteret undervisning”.
• Oplever større mening og ejerforhold.
• Krav om handling!
• Vi skal væk fra at beskrive ”hvad vi ville gøre, hvis vi skulle gøre”.
• Kritisk, refleksiv og analytisk står ofte i vejen for foretagsomheden.
• Skubmetoden: tanker à visualisering om at handle à krav om handling à forandrende handling.
• Skubbet – foretagsomhedsdidaktik består af en række startegier: (fra faglige kompetencer til personlige kompetencer)

1. Succesoplevelser
2. Udgangspunkt i midler
3. Selvindsigt og refleksion
4. Mod til at fejle
5. Ændring af vaner
6.  Rollemodeller, som anvier næste trædesten
7. Belønning for handling (foretagsomhed som læringsmål).

1. Succesoplevelser inden for nærmeste udviklingszone:

- Det er selvforstærkende og styrker handlekraften at lykkes med noget.

- husker negative  oplevelser bedre end positive.

- Kunsten bliver at opdage de gode oplevelser, designe dem, forfølge dem og registrere dem effektivt.

- Banduras teori ”self-efficacy”

- Troen på at det kan lade sig gøre, er vigtig for motivationen, valg af handlinger, mobilisering og opretholdelse af indsats og emotionelle reaktioner.

- Opgaven skal ligge på kanten af ZNU – noget svært som kan lykkes.

- Visualisering – enekeltdele sættes sammen på en ny måde (Øvelse?)

2. Udgangspunkt i midler – kortsigtede realistiske mål

- Når man kan se næste mål og det forekommer konkret og opnåeligt, øges tilliden til succes og dermed ens handlekraft.

- Vær åben og nærværende (tage den derfra). Gøre skridtet overskueligt for sig selv.

- Causation-logik:

• traditionel måde at ræsonnere på.
•  ”Hvordan når vi målet mest hensigtsmæssigt?”.
• Identificering af problemet og beskrive kursen.
• På den måde har vi et mål, som vi arbejder hen imod.
• Fordel: Gør ideerne eksplicitte. Man ved hvad man får. Overvejelse af så mange aspekter som muligt.
• Ulempe: for faste mål kan hæmme kursændring.
• UV: koble ny viden med erkendte problemstillinger.

- Effectuation-logik:

• Modsat causation.
• Udgangspunkt i tre typer midler: ”hvem er jeg”, ”hvad kan jeg” og ”hvem kender jeg”.
• Bestemmes i høj grad af midlerne og kan løbende ændres når midlerne ændres.
• Fremtiden skabes af os selv hver eneste dag. Fremtiden er dynamisk og vi kan derfor ikke forudse hvad processen ender med. Lader mulighederne vokse frem og handler på disse.
• Individet har nogle bestemte ressourcer men ikke et bestemt mål.
• Afdækning af personlige kompetencer: styrker og svagheder.
• ”Hvordan opstår ideer, som ikke eksisterer endnu?”
• ”Hvordan skaber man sig et marked, man endnu ikke kan forstille sig”
• Understøtter direkte opfattelse af entreprenørskab som foretagsomhed.
• Undervisning i entreprenørskab må ifølge Sarasvathy, skifte fokus til:
• ”Hvilke type ideer og muligheder skal du forfølge?”, ”Taget i betragtning af hvem du er, hvad du ved, hvem du kender, hvilke typer økonomiske og/eller sociale sammenhænge kan du, ønsker du og burde du skabe?”

3. Selvindsigt og refleksion

- Afsæt i sig selv og de midler man har til rådighed. Succes skal skabes ikke planlægges.

- Kendskab til egne ressourcer.

- testredskaber: hvad driver den enkelte, udfordringer den enkelte vil trives med, samarbejdsmuligheder. Alt sammen for at udnytte sit potentiale bedst muligt.

- ”at kende sig selv” er ikke et fag. Bevidst om kropslige reaktioner i forskellige sitautioner (Banduras)

- at man ikke har den fornødne træning, er ikke det samme som at man ikke kommer til at mestre det.

- træning af personlige kompetencer (intensivt).

- Daniel Stern – handlingsorienterede adfærdstræk – Affektiv afstemning.

- Affektiv afstemning: hvordan en person forstærker eller understøtter et følelsesleje hos den anden person (emotionelle tilstand)

- ”mine ideer er i orden – mine tanker er i orden” à selvværd.

Antonio Damasio – sammenkoblingen mellem fornuft og følelse. Beslutningen er altid farvet af vores følelser.

4. Mod til at fejle – fail forward

- Fejl er uundgåelige, især hvis vi vil prøve noget nyt og interessant.

- urmenneske – fejl kan påvirke os så vi mister troen på vores egen evne til at lykkes. Kan resultere i at lamme handlekraften.

- modet til at fejle skal derimod belønnes.

- Lær af fejlene – fokus på læringen i fejlene.

5. Ændring af vaner

- erfaring kan ikke overdrages.

- Oplevelser af noget godt resulterer i en positiv markør. (det samme gælder for negative).

- teoribaseret undervisning kan sikre en større foretagsomhed, hvis der gradvis sker en succes med at handle på baggrund af den lærte teori.

- ”jeg kan”.

6. Rollemodeller, som anviser næste trædesten

- Rollemodel: selv opnået resultater, anvise trædesten, realistisk udgave af os selv.

- Første usikre skridt skal kunne tages uden vi føler os for retningsløse.

- Rollemodeller gør det muligt at brække det svære ned i øjenhøjde, så vejen fremad virker overskuelig.

7. Belønning for handling – foretagsomhed som læringsmål: Washback

- foretagsomhed skal indskrives som læringsmål, da studerende læser det de bliver målt på (washback).

- Foretagsomhed kan stimuleres, hvis de studerende bliver motiverede og kan se relevansen.

Opsamling

• Succesoplevelser opnås ved at bryde det uoverskuelige og farlige op i kortsigtede og realistiske mål. Små skridt. Kontrol eksisterer inden for korte tidshorisonter.
• Negative markører kan ændres til positive, ved at vi eksponeres for positive oplevelser.
• Når de 7 strategier for skubmetoden integreres i undervisningen, opnås en stor grad af foretagsomhed.