Klasseledelse og fag, at skabe klassekultur gennem fagdidaktiske valg af Bolette Kremmer Hansen

 Noter til teksten

• En narrativ tilgang til designprocesser à inkluderende klassekultur
• Håndværksmæssige handlinger og æstetiske udtryk inddrages i lærerens didaktiske refleksioner.
• Anerkendende klassekultur
• Muligheder og begrænsninger for aktiviteter i værkstedet.
• Tekstilværksted: uld
• (Vi snakkede om uld i tøj og uldens proces fra start til slut produkt).
• Lad vær med at klippe i ulden, riv totter af fra den, så man bevarer de naturlige overgange. Ulden er kartet på forhånd. Ulden filtre med varm sæbevand. Vi skulle øve os i flotte kanter og motiv. Sæbevanden masseres ind i ulden blidt, så hårdere og vrides efterfølgende fra. Derefter lægges produktet til tørre.
• Inden filtbilledet lavede vi en filtbold. Vi lavede først kernen i bolden og byggede den derefter op i lag. Vi gjorde os kropslige erfaringer med hvordan hænderne skulle bevæges, hvor meget sæbevand ulden skulle tilføres og hvordan den våde uld først svulmer op for derefter at trække sig sammen.
• Oprydningsopgaverne fordeles og påbegyndes.
• Læreren samler op og fortæller hvor der kan være særlige udfordringer.
• Lærerens didaktiske refleksioner og deres udmøntning i klasseledelse afgør om aktiviteterne giver læringsmæssige mening.
• Alsidige arbejdsformer uanset evner og interesse.
• Tetler – professor i specialpædagogik: almindeligvis defineres læringsforudsætninger individuelt, men i den inkluderende skole skal læringsforudsætninger forstås kollektivt.
• Håndarbejde gik fra at være et nyttefag til praktisk-musisk fag.
• Fagets fokus har ændret sig: 

- nyttefag – Pigeren skal lærer at fremstille familiens og boligens tekstiler.
- 1970: tage selvstændig stilling – personligt udtryk
- 1993: designprocesser à forestilling, planlægning, fremstilling + færdigheder i og kundskab om tekstil materiel kultur.

• Undersøgelse af god adfærd: bliver på sin plads, rækker hånden op før man taler, er opmærksom på læreren og arbejder fokuseret med sin opgave.
• Elevernes ønsker: deltagende, medbestemmende, alsidige arbejdsformer, god stemning i klasserummet, tid til fordybelse, kropslige aktiviteter, mindre adfærdsregulering, sjovere undervisning.
• Delagtig = individets oplevelse af inklusion
• Lærerens opgave at opstille fælles og individuelle mål.
• Centrale kundskabs- og færdighedsområder:

- design og produkt
- håndværksmæssige arbejdsområder
- det samfundsmæssige og kulturelle indhold

• Læreren skal skabe relation mellem elevens egne erfaringer og kompetencer samt det faglige stof således at læreprocessen bliver identitets- og kompetencemæssig udvikling.
• Sanselige erfaringer mens læreren forklarer om materialets egenskaber og teknikker.
• Fælles referenceramme = filtbold.
• Konstruktivistisk og narrativ teori: viden forstås som noget vi konstruerer socialt ved at organisere og tolke vores erfaringer i meningsskabende processer.
• Eksempel på narrativer: den gode kammerat, den urolige elev, den dumme, den dygtige osv.
• Nederlag à selvbillede (Dalen – Norsk psyk.) à hæmmer lærerprocesser.
• 2 dimensioner af selvbillede: beskrivende og vurderende:

- hvordan beskriver barnet sine færdigheder
- Hvilken betydning har færdighederne for barnets vurdering af sig selv.

• Bruner à viden kan repræsenteres i tre former: handling, billeder/forestillinger og diskursive symboler.
• Læreren kan have fokus på elevens: kropslige, håndværksmæssige handlinger, skitser, forestillinger om produkt og færdigt produktudtryk. Læreren kan sammenholde tegnene fra ovenstående med elevernes egne vurderinger af sit arbejde.
• Eksternalisering = dokumentation af vores mentale repræsentationer, som findes ”uden for os” snarere end mere vagt ”i hukommelsen”.
• Planlægning og evaluering = Refleksionsniveau
• Undervisningen = pragmatisk
• Tetler: fokus på elevernes læring gennem klasserumsdidaktik
• Bruners tre vidensrepræsentationsformer:

1.     Elevernes individuelle forestillinger om aktiviteternes mening (krops- og verbaltsprog).

2.     Æstetiske handlinger og aktiviteter (designprocesser og undervisningsmateriale).

3.     Didaktisk teori, mål og metode.

•  Erkendelse på fire niveauer:

- mellem reception og produktion
- mellem kulturens betydningssystemer og elevens individuelle erfaringsverden.
- mellem kulturteknikker og individets formuleringsevne
- mellem fysisk adfærd og psykisk struktur.

• Patchwork æstetiske virkemidler: farvekombinationer, mønstre, materialer, komposition, fladestørrelse.
• Designproces: idefase, eksperimenter, produktionsfase.
• Hver enkel elev skaber sin egen fortolkning inden for den fælles ramme, udfordrer læreren til altid at tænke i differentiering.
• Hvorfor bliver udtryk og produkter forskellige?

a)    Problemstilling – den enkelte elevs opfattelse og perspektiv på opgaven.

b)   Produkt – materielle fremstilling af skitser, prøver og produkt.

c)    Problemfelt – fælles ramme for opgaven (målsat og beskrevet af læreren).

• I det optimale værkstedslokale er indretningen orienteret omkring aktiviteter: Fællesbord, dagens materialer fremme, inspiration.
• Lærerens opgave at fortælle eleverne hvordan man begår sig i et værkstedslokale.
• Faser i værkstedsundervisningen: læreroplæg, værkstedsarbejde og ophængning.
• Afbryd ikke med unødige fællesbeskeder, da det bryder koncentrationen og de kreative processer.
• Arbejdsgangene kan skrives i punktform eller illustreres i billeder/film, for de af eleverne der kan have svært ved at huske flere trin. (eller se, høre og mærke).