Jeg arbejder selv i Herlev kommune. Her sluttede vi forrige skoleår af med besøg af Bodil Nielsen. En kvinde som er utrolig dygtig til at stille sig kritisk overfor nedbrudte læringsmål. Selvom jeg synes vi på læreruddannelsen har haft fokus på netop dette, blev det endnu mere klart for mig, hvordan man skal opstille nye læringsmål.
Som start på det nye skoleår, var vi i medborgerhuset på kommunens årlige lærerdag. Her var der mulighed for at møde kollegaer fra kommunens andre skoler, dele erfaringer, høre oplæg og deltage i workshops.
Vi havde blandt andet besøg af Leon Dalgas - der holdte oplæg om læringsmålstyret undervisning. Han fortalte stort set det samme som Bodil Nielsen. Dét der var godt ved Bodil Nielsen var, at vi efter oplægget selv skulle ud og arbejde med de nedbrudte mål, som senere blev kigget igennem af hende. Med Leon Dalgas var informationerne mere overordnet. Det var rart at få det repeteret og set det på skrift, så der både var noget for øjne og øre.
Det var vigtigt for Dalgas at understrege, at uanset om der er tale om kompetencemål, færdighedsmål eller vidensmål, er der tale om mål for elevernes læringsudbytte (læringsmål). Han stillede undervisning og læring overfor hinanden, for bedre at kunne vise forskellen. Han beskrev undervisning som en afgræsning af et emne eller et tema, formidling af begreber, sammenhænge, metoder og fakta, fremskaffelse af lærermidler, ledelse af aktiviteter og processer, feedback og tilrettelæggelse af undervisningsmiljøet. Han beskrev derimod læring som en samspilsproces samt en indre tilegnelse og forarbejdningsproces, som fører til viden, færdigheder og kompetencer.
Dalgas gjorde meget ud af at tydeliggøre forskellene. Endnu et eksempel på dette, er indholdsstyret, aktivitetsstyret og læringsmålstyret undervisning - sammenlignet med hinanden:
INDHOLDSSTYRET:
- Emner: Indhold beskrevet med emneord
- Pensum: Indhold udmøntet i stof
- Formidling: Undervisning som formidling af stoffet
AKTIVITETSSTYRET:
- Forløb: Undervisning beskrevet som forløb og proces
- Aktiviteter: Rammesætning og lede proces/aktivitet
- Deltagelse: Undervisning som deltagelse i proces/aktiviteter
LÆRINGSMÅLSTYRET:
- Mål: Læringsmålstyring (Fælles læringsmål omsat til konkret forløb/aktivitet. Forløb og aktiviteter er begrundet i det læringsudbytte eleverne opnår, set i forhold til læringsmål)
- Miljø: Etablering af læringsmiljø/-rum
- Aktiviteter: Undervisning som aktiviter rettet mod læringsmål
Læringsmålene er således styrende for valg af indholdet (emner/temaer) og for valg af aktivitet (produkt, opgaveløsning og udførelse).
Dog skal det understreges at der findes forskellige niveauer af målopfyldelse.
Leon Dalgas har også vejledt vores læringsvejledere på skolen, således at de er bedre rustet til at vejlede kollegaerne i læringsmålstyret undervisning. Læringsvejlederne skal observere to gange indenfor det læringsmålstyret undervisningsforløb man har tilrettelagt, således at man senere kan få en snak om, hvad der virkede og hvad man kunne have gjort bedre. Dalgas mener nemlig, at for at holde fokus på bedre læringsresultater for eleverne gennem høj kvalitet i undervisningen, har vi brug for erfaringsudveksling og refleksion sammen med kollegaer. - netop dette kunne vi blive bedre til og netop derfor holder Herlevs kommune lærerdage, hvor det er muligt at erfaringsudveksle.
Efter Leon Dalgas' oplæg skulle vi ud og høre om læringsmålstyret undervisning i bestemte fag. For mit vedkommende først i matematik og derefter i håndværk og design.
Ved besøget hos Lars Nilsson om læringsmålstyret undervisning i HD, fik vi mulighed for at se virkeligheden i øjnene hvad angår dette fag. Virkeligheden er nemlig ikke altid den samme, som man tror eller får indtryk af på læreruddannelsen. Nilsson spurgte ind til hvilke kompetencer og færdigheder vi havde at bidrage med. Han spurgte i den sammenhæng om hvor mange der var uddannet som HD lærere, hvilket ingen var. Han spurgte derefter hvor mange der var henholdsvis uddannet som sløjdlærer og håndarbejdslærer, hvilket primært var løsningen. Der var dog også den løsning at interesserede lærere indenfor faget, varetog undervisningen. Vi fik også en snak om hvilke kompetencer vi ønskede blev styrket, hvilke udfordringer vi ser, hvordan et optimalt læringsmiljø ser ud og hvordan virkeligheden ser ud hvad angår årsplaner, handleplaner, elevplaner, lokaler og planlægning.
Da lærerne syntes, at det var svært at lave målstyretundervisning, hvor designprocessen skulle fylde mere end produktet, præsenterede Nilsson os for ideen om, at eleverne skal tænke nyt og være i stand til at tænke ud af boksen. Dette gjorde han blandt andet ved at stille os to gåder, som man også kan bruge ude i folkeskolen, og som skulle få os til at tænke ud af boksen i stedet for at være fastlåst i hvad der IKKE kan lade sig gøre.
1. Vi skulle blandt andet lave en musefælde ud af de tre streger herunder:
< - I
2. Her er 9 prikker. Vi skulle trække en streg igennem alle prikkerne ved hjælp af 4 rette streger, uden at løfte pennen.
. . .
. . .
. . .
Herefter skulle vi, i grupper med vores kollegaer fra samme skole, diskutere hvordan et optimalt HD rum ville være indrettet - er det nødvendigt at have de store maskiner i lokalet?
I tilknytning hertil blev vi præsenteret for en række mulige forløb, der kan laves i både bløde og hårde materialer. Lærerne oplevede, at det var svært at bevæge sig indenfor begge områder, med kun en lærer, når lokalerne ikke ligger tæt på hinanden og man desuden ikke kan den ene "halvdel" af faget, fordi man ikke har færdighederne.
1. Hvad kan I sige om tingen, ved at iagttage dem?: materiale, form, funktion, brug, udtryk.
2. Fremstille en genstand... :
- til en person/erhverv. Dronning, en brandmand osv.
- i materialer: læder og finer, pels og høvlet træ osv.
- som kan, rummet noget, udsmykke, bære noget, kunne bøjes osv.
3. Lav smykke til en kendt.
4. Logo: Dine initialer med et dyr
5. Værktøjer: mindmap, Brainstorm, idégenerering, brugerundersøgelser, Mock up, moodboard, logbog, blog, scrapbøger, mapper, udstillinger og enegizere (Stork, frø, gravid kvinde).
- Stork slår kvinde
- frø slår kvinde
- Kvinde slår stork
- Vinder "fanger" den anden
Lars Nilsson kom også ind på hvilke samværsformer man kunne indtænke i sin undervisning:
- Mimetrisk: efterligne andres handlinger. Mime. Jeg gør noget andre gør. Kopierer uden ord.
- Nysgerrigt: Ville mere. Række ud efter ting. Sætte ting frem.
- Relationer: At ville noget sammen. Planlægge åbne opgaver der kræver samarbejde. "Vi skal lave noget at sidde på..."
- Mesterlærer: Eftergøre gennem instruktion. Jeg viser hvordan. Derfor overfaglighed. Vi skal kunne det. Viden (Kropslig erfaring).
Selve processen fra ide til produkt på listeform (UCC - slides):
Impuls
Det der sætter
os i gang med noget. Oplevelse eller praktisk problem.
Det indre
personlige. Lyst til at prøve noget.
Sanselig.
Kropslig.
Social.
Personlig.
Proces
Den tilstand
hvor man er udøvende.
Materiale,
håndværk, teknik, mestring.
Reproducerende.
Skabe efter.
Fornyende.
Eksperimenterer. Kreativ.
Produkt
Den genstand
man har fremstillet.
Konkretisering
af handling, følelser, tanker, sansning, og meget mere.
Refleksion.
Det færdige
produkt. Italesætte proces, materialer, udtryk, håndværk.
Lars Nillsons oplæg gav stof til eftertanke. Det var rart, at nogle af de ting han nævnte, var noget jeg kunne genkende, vi havde haft med Mette og Kurt. Jeg tænker samtidig, at den virkelighed Lars Nilsson blev præsenteret for, også gav ham noget at tænke over, da nogle af tingene var modstridende eller i hvert fald skal tænkes på ny, for at få det til at gå op i en højere enhed (lokalet/lokaler og ikke linjefagsuddannede lærere).
Sammenskrevet tekst af overstående informationer samt definition af læringsmålstyret undervisning, både generelt og for faget Håndværk og design, i følge EMU.dk:
http://www.emu.dk/modul/vejledning-faget-h%C3%A5ndv%C3%A6rk-og-design
---------------------
Sammenskrevet tekst af overstående informationer samt definition af læringsmålstyret undervisning, både generelt og for faget Håndværk og design, i følge EMU.dk:
Definition på læringsmålstyret undervisning
Læringsmålstyret undervisning tager udgangspunkt i hvad eleverne skal lære. Læringsmålene er styrende for valg af indholdet (emner/temaer) og for valg af aktivitet (produkt, opgaveløsning og udførelse).
Uanset om der er tale om kompetencemål, færdighedsmål eller vidensmål, er der tale om mål for elevernes læringsudbytte (læringsmål), da målene hænger sammen. Kompetencemålene nås gennem at nå færdigheds- og vidensmålene. Færdigheds- og vidensmålene nås gennem målene for konkrete forløb.
Der er forskel på undervisning og læring. Undervisning beskrives som en afgræsning af et emne eller et tema, formidling af begreber, sammenhænge, metoder og fakta, fremskaffelse af læremidler, ledelse af aktiviteter og processer, feedback og tilrettelæggelse af undervisningsmiljøet. Hvorimod læring er en samspilsproces samt en indre tilegnelse og forarbejdningsproces, som fører til viden, færdigheder og kompetencer.
Læringsmålstyring fremmer læring. Ved planlægning af en læringsmålstyret undervisning er forløb og aktiviteter begrundet i det læringsudbytte eleverne opnår, set i forhold til læringsmål. De fire indbyrdes afhængige dimensioner kan illustreres ved Relationsmodellen (emu.dk). Modellen kan bruges som refleksionsmodel, der viser de sammenhænge der skal reflekteres didaktisk over: læringsmål, undervisningsaktiviteter, tegn på læring og evaluering.
Det er lærerens opgave at nedbryde målene for det enkelte forløb og reflektere over hvilke tegn, læreren kigger efter som kriterier for opnåelse af målet. Dette gælder også for de enkelte lektioner, således, at målene er formidlet klart til eleverne og de ved hvad der skal til for opnåelse af målet. Der er dog her kun tale om det nye, eleverne skal lære i forløbet/lektionen, som skal bygge ovenpå det, de (fleste) allerede kan. De klare læringsmål kan invitere eleverne ind i medbestemmelse om hvordan målene bedst kan nås og igen i evalueringen af om målene er nået. Målene gør det muligt undervejs at give eleverne en tydelig feedback om deres læringsresultater og kan på den måde skabe progression i elevernes læring.
Læringsmålene er således et redskab for lærerne og eleverne til at fokusere og samtidig en fælles forpligtethed på at nå målene. Det skal dog understreges at der findes forskellige niveauer af målopfyldelse (tilstrækkelig, middel, særdeles godt), hvilket giver mulighed for undervisningsdifferentiering, idet målene giver mulighed for formulering af flere niveauer af målopfyldelse. I den forstand er der altså ikke “individuelle mål”, men forskellige veje til de fælles mål, som har passende læringsudfordringer for alle elever.
Netop for at disse veje tilpasses, er det nødvendigt at læreren løbende, med udgangspunkt i læringsmålene både for undervisningsforløbene og lektionerne evaluerer, hvor eleverne er lige nu i forhold til læringsmålene (formativ evaluering). Læreren må herefter reflektere over hvordan eleverne på bedst mulige vis støttes, på deres videre vej mod målene.
Evaluering finder altså ikke kun sted under og efter undervisningsforløbet, men også forud for denne, da man også skal gøre sig nogle tanker om hvad man kan forvente at skulle evaluere på, men også i hht. elevernes forudsætninger. Den evaluering som finder sted under et forløb, kaldes formativ evaluering, hvor den evaluering der finder sted forud og efter et forløb, kaldes summativ evaluering.
For at opretholde fokusset om bedre læringsresultater (undervisningskvalitet og læringsudbytte) for eleverne gennem høj kvalitet i undervisningen, har vi brug for erfaringsudveksling og refleksion sammen med kollegaer. Denne erfaringsudveksling kan foregå gennem professionelle læringsfællesskaber, hvor man som en kollektiv-forpligtelse er undersøgende og vidensdelende hvad angår en kvalitetsudvikling af den professionelle praksis, men også som en omsorg for hinandens liv som professionnelle. Et professionelt læringsfællesskab indeholder en række karakteristika: afklaring af professionelle værdier og visioner, fokus på den værdi indsatsen har for elevernes læring, refleksion og dialog, afprivatisering af praksis og samarbejde.
Læringsmålstyret undervisning i Håndværk og design
Den læringsmålstyrede undervisning i Håndværk og design, tager udgangspunkt i et systematisk og struktureret arbejde med læringsmålene indenfor faget og skal derfor forstås som en forlængelse af forrige afsnit.
Håndværk og design er et af de fag hvor der ofte er flere kompetenceområder i spil i samme undervisningsforløb, men som kan vægtes forskelligt undervejs. De tre kompetenceområder er:
- Håndværk - forarbejdning:
Eleven kan anvende værktøjer, redskaber og maskiner forsvarligt til forarbejdning af materialer. - Håndværk - materialer:
Eleven kan forarbejde materialer i forhold til produktets form, funktion og udtryk. - Design
Eleven kan arbejde med enkle designprocesser knyttet til egen produktfremstilling.
Håndværk og design lærer eleverne grundlæggende værktøjer, redskaber og teknikker at kende. Gennem praktisk arbejde skal eleverne kunne udvælge arbejdsform, værktøj, teknikker og maskiner i hht. den stillede opgave. De skal samtidig have kendskab til en bred vifte af hårde og bløde materialer, primært i tekstil, træ og metal. Ydermere skal de kunne kombinere materialer til produkter med et æstetisk udtryk. Gennem deres designproces skal de blive opmærksomme på bæredygtighed, ressourcebevidtshed ved genbrug og redesign (emu.dk)
Indenfor hvert kompetenceområde, er der somsagt tilhørende færdigheds- og vidensmål. Disse mål vil først blive fyldestgørende opfyldt gennem flere forløb med samme mål for øje (emu.dk). Målenes opfyldelse er en forudsætning for, at eleverne kan arbejde med nye mål.
Undervisningen har tre faser: Planlægning, gennemførelse og evaluering. I planlægningsfasen udvælges videns- og færdighedsmål/-ene, ud fra de forudsætninger (ressourcer og læringsvanskeligheder), som eleverne har fra eventuelle tidligere forløb. Er elevforudsætningerne uvisse grundet manglende erfaringer inden for færdigheds- og vidensmålene, kan læreren undersøge disse, gennem indledende opgaver, øvelser eller anden form for aktivitet. Læreren vil da opnå kendskab til elevernes niveau i forhold til målene. Elevernes forudsætninger vurderes gennem faglige færdigheder i form af deres evne til at strukturere, samarbejde, deres sproglige kompetencer m.m. Herefter nedbrydes målene til mindre og mere overskuelige mål, gerne i børnesprog, men med relevante fagbegreber, som strækker sig over en kortere tidshorisont. Det er vigtigt at være opmærksom på de handlingsgivende verber i målene, da det er verberne, der udtrykker forventningen til elevernes læring (Bodil Nielsen). Dernæst opstilles specifikke og konkrete tegn for målopfyldelsen, således at eleverne har mulighed for selvvurdering. Denne vurderingen kan komme til udtryk på tre forskellige måder gennem: dialog og samtale, specifikke færdigheder og/eller produkter.
I gennemførelsen, skal det anskueliggøres hvad eleverne skal lære, hvorfor og hvordan de skal lære det og hvad de skal kunne efter forløbet. Aktiviteten er midlet og ikke målet. Målet er således ikke at producere en mobilholder, men at styrke kompetencerne inden for håndværk og design. Her i gennem ideudvikling og produktrealisering ved at fremstille en mobilholder. Målene som læreren efterfølgende skal nedbryde til læringsmål, vil således være disse:
Ideudvikling
Færdighedsmål: Eleven kan skitsere eller formulere enkle ideer inden for givne rammer, herunder med digitale værktøjer.
Færdighedsmål: Eleven kan skitsere eller formulere enkle ideer inden for givne rammer, herunder med digitale værktøjer.
Vidensmål: Eleven har viden om skitser formål og struktur
Produktrealisering
Færdighedsmål: Eleven kan fremstille egne enkle produkter efter oplæg.
Vidensmål: Eleverne har viden om arbejdstilrettelæggelse.
Færdighedsmål: Eleven kan fremstille egne enkle produkter efter oplæg.
Vidensmål: Eleverne har viden om arbejdstilrettelæggelse.
Da det håndværksmæssige niveau er forskelligt fra elev til elev grundet deres forudsætninger og erfaringer, må kravene ligeledes stilles på forskellige niveauer, så der kan skabes gode deltagelsesmuligheder for alle. De niveauopstillede læringsmål, hvor 1 er tilstrækkeligt, 2 er middel og 3 er særdeles godt, kan blive nødvendige at justere undervejs. De niveauopdelte læringsmål kan med udgangspunkt i forrige færdigheds- og vidensmål se således ud:
Indsættelse af eksempel på nedbrudte mål (brug Bodil Nielsens råd)
Som den sidste fase i undervisningen, vil vi kigge på, hvordan man konkret kan evaluere i faget håndværk og design. Eleverne evalueres på deres: samtale, lytte, læse og skrive kompetencer, deres brug af fagsprog og særlige betegnelser, evnen til at forstå den faglige læsning, tegne skitser og arbejdstegninger samt deres kommunikationskompetence.
Den formative evaluering vil oftest have karakter af uformel dialog mellem lærer og elev eller mellem eleverne. For, at eleverne kan holde øje med deres egen målopfyldelse, samt at læreren får en indsigt i, hvilket reflekterende niveau for egen læring eleverne er på, kan eleverne føre logbøger. Porteføljevurdering kunne også være en mulighed, da eleverne via skitser, udkast, moodboard, blog, arbejdstegninger, mindre produkter, forbilleder og idegenerering gennem mindmaps eller brainstorms, visuelt skaber et overblik over processen fra start til slut. Porteføljer kan være med til at vurdere det uforudsigelige og mangetydige (Lars Lindström).
Den formative evaluering vil oftest have karakter af uformel dialog mellem lærer og elev eller mellem eleverne. For, at eleverne kan holde øje med deres egen målopfyldelse, samt at læreren får en indsigt i, hvilket reflekterende niveau for egen læring eleverne er på, kan eleverne føre logbøger. Porteføljevurdering kunne også være en mulighed, da eleverne via skitser, udkast, moodboard, blog, arbejdstegninger, mindre produkter, forbilleder og idegenerering gennem mindmaps eller brainstorms, visuelt skaber et overblik over processen fra start til slut. Porteføljer kan være med til at vurdere det uforudsigelige og mangetydige (Lars Lindström).
Den reflekterende indsigt vil læreren have mulighed for at støtte gennem samtale, hvor eleverne vurderes på deres evne til selvvurdering, både set i forhold til produkt, arbejdsproces, evner (færdigheds- og vidensmæssigt) samt at gøre detaljerede iagttagelser og reflektere over disse. Eksempelvis ved evaluering af, hvordan ideudvikling- og produktrealiseringopgavens rammer, har resulteret i det konkrete produkts form, funktion og udtryk. Herunder er det vigtigt at få italesat, hvilke til og fra-valg eleven har foretaget sig undervejs i processen eksempelvis mht. metodevalg. Slutevalueringer kan eksempelvis foregå som fremlæggelser, fælles klassesamtale eller udfyldelse af evalueringsark.
http://www.emu.dk/modul/vejledning-faget-h%C3%A5ndv%C3%A6rk-og-design
Lindstrøm, Lars(2009) Proces og produktvurdering i kreativ virksomhed.København: Dafolo
*Noter til teksten Proces og produktvurdering i kreativ virksomhed af Lars Lindstöm, kan findes på bloggen under fanebladene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar